I min venskabskreds ved jeg, der findes en lystfisker. I mit stille sind tænker jeg, at han måske er bidt af en gal fisker - som jeg selv? Da lejligheden byder sig og vi skal til børnefødselsdag sammen, slæber jeg mit album med fiskebilleder med. Hvem ved, måske falder snakken alligevel omkring lystfiskeriet. Om ikke andet, så fordi min kone vil nævne, at jeg aldrig er hjemme.

Dagen oprinder og konen og jeg drager til arrangementet. Det varer ikke længe førend min kone begynder jammeren.
Flere spørger til, om jeg overhovedet fanger noget og min kone udspecificerer med lægelig diagnostisk præcision, at hun i hvert tilfælde ikke har set fiskene med hjemme, hvorefter hun med selv samme præcision konkluderer, at jeg må være bindegal sådan at tage ud for at fiske, for derefter at smide fangsten ud igen. Så medmindre jeg er bindegal fanger jeg intet. Det alternativ griner kammeraterne af og med armene ud til hver side begynder parodien på lystfiskerhistorierne……"så stor og den skulle hales op af et 10 spand heste…..". "…… og så åd den min vovse……". Grinene ville nærmest ingen ende tage og jeg må indrømme de havde en sjov og spas fantasi.
Da grinene ligesom havde lagt sig lidt, spurgte jeg om de ville se et par billeder af de fisk jeg havde fanget. Der blev lidt stille og jeg forklarede, at jeg altid har mit engangs kamera med.
Albummet blev hentet og måbende sad de og gloede på billeder af gedder i alle størrelser op til 10 kilo.
2 af de tilstedeværende, der iblandt lystfiskeren, var meget interesseret i billederne og værten tillige ville egentlig gerne prøve at fiske.
En fisketur i min mose blev arrangeret med værten og jeg selv, hvorpå jeg måtte love, at lystfiskeren også måtte komme med en dag.

Dagen oprandt (D. 13-07-03)hvor min kammerat og jeg skulle af sted og han kunne pludselig berette om hans yngre dage, hvor han selv fiskede en del og havde flere historier derfra. Kl. 11.30 nåede vi frem og da han så omgivelserne måtte han da også indrømme at det vist godt kunne give ro i sjælen at sidde der hele dagen.
Stængerne rigges til og vi er klar til at nyde naturen fra dens bedste side. Høj sol og ingen vind. Vi sejlede ud i mosen for at lade vores korpus stege i sommersolen.

Efter 30 minutters fiskeri spurgte han smilende, om ikke der var nogen fisk her. Jeg smilede og sagde: " jo da - nu skal du bare se" og kylede min spinner ind i sivende for derefter at hænge ubehjælpsomt fast. Efter at have hentet min spinner samt lidt mindre kådhed, kastede jeg den ind i en mindre tæt klynge åkander. I det samme gik gedden frem i en mindre bølge og tog den.
Modhug!
En mindre gedde blev fightet og lidt efter landet. 3 kg. Nu kom der for alvor andre boller på suppen og min kammerat fiskede pludselig som en gal.

Han havde flere hug, men gedderne syntes ikke at ville hænge på.

Solen fik vores halvfede kroppe til at stege og min kammerat transformerede sig, langsomt men sikkert, hen imod en fascinerende krebsefarve mens jeg selv blot blev sortere og sortere (er jo fra Korea).
Ved 16 tiden kastede jeg igen spinneren i kanten af en klynge åkander. Et tungt dybt hug og endnu en gedde blev kroget. En god fight syntes at begynde og jeg troede 6 kilos fisken kunne blive en realitet. Det stod dog hurtigt klart at det var en mindre gedde i god foderstand samt en rimelig kondition. Gedden blev efter flere gode udløb vejet til 4.5 kg.

Kl. ca. 17 fangede min kammerat så endelig sin første gedde. Ca. 300 gr. og han var egentlig godt tilfreds.
Et kvarter senere tog jeg endnu en gedde, ca. 2 kg.
Vi sejlede langsomt ind mens vi nød vores 40 grader varme cola. Min kammerat kunne nærmest drikke sine romkugler. Over os trak grågæssene og gøgen kukkede i baggrunden. Blishønsene iagtog os og skoven omkring mosen dannede en perfekt ramme for et meget flot sceneri og en god tur.
Vi var hjemme kl. 18.00 og jeg kørte hjem, efter at have sat en person af, men samme kulør som Rudolfs næse.

Hjemme ventede en besked om, at konen var taget i sommerhus med ungerne (det havde vi nu dog aftalt), så jeg skulle hjem og slappe af. Tanken om, at aftenfiskeriet kunne gå fløjten var næsten ikke til at bære, men min kammerat var mættet.

Hmmm!

Der var jo ham lystfiskeren….. telefonen ringer. Jeg spørger om han er klar til lidt aftentur og han er klar på 30 min.

På den igen og fars dyt kører atter mod mosen. Temperaturen er mildere og vi plaprer løs som tøser mens vi nærmer os mosen.
Igen rigges stængerne klar og da vi sejler ud letter fiskehejren 40 meter fra os. Rådyret kigger ud mellem sivene og suderne laver bobler alle steder. Større fisk vender i overfladen mens vi sejler til første fiskeplads.
Herfra kan vi affiske sivkant samt grødebanke og en lille klynge åkander.
Adskillelige kilo grøde senere (10 min.) sejler vi videre med prince light i kæften og højt humør. Der bliver bællet iskold cola og så er vi fremme ved næste plads, hvor vi kan affiske store områder med åkander.
Min nye fiskekammerat er naturelsker og falder lidt i staver, indtil han begejstret siger, at fisken står under den plamage af åkander og peger ivrigt mod vest. Jeg kigger derover og siger, at så kan han kaste derover og lokke den frem til mig. Mens vi smågriner over den latterlige kommentar kaster han og lægger sin spinner få cm. fra åkanderne. Da han har spinnet ca. 5 meter kaster jeg og lægger min spinner samme sted.
Trykbølgen rejser sig og min kammersjuk kommer med lyder som var han gået i fødsel.
Gedden kroges og jeg er nærmest flad af grin mens jeg i øjenkrogen ser min kammersjuk gemme sine øjne i hænderne.
En pæn fight med flere udløb senere lander jeg en sprælsk 5 kilos gedde.

Vi fisker til mosekonen starter med at brygge og sejler dernæst ind. Kl. 23 er vi igen på land og nyder en iskold bajer mens vi pakker bilen.
En hyggelig tur med en lystfisker jeg meget gerne vil af sted med igen. Vi aftaler næste week-end og det ser vi begge frem til.

Nu skal vi blot finde et fiskevand. Mosen er dog en option vi vil holde os for øje, men indtil videre er der kun to personer der har leget med de store gedder. Jeg selv og min nærmeste fiskekammerat.