Denne artikel udspringer af den fangstrapport jeg rykkede ind den 9. februar. Allerede inden jeg tog på den fisketur havde jeg gjort mig nogen tanker omkring vinterbulefiskeriet på Øresund, og tilskyndet af Michael er der nu kommet denne artikel ud af det.

Udover at være lystfisker går jeg også på jagt. Jagten har i al den tid jeg har haft jagttegn, og helt sikkert mindst et par årtier forinden, været genstand for en hel del miskreditering, primært p.g.a. anskydninger. Og vist skal antallet af anskydninger nedbringes og moralen og selvkontrollen blandt jægere hæves. Men anskydninger kan aldrig undgås - ét er helt sikkert: det er menneskeligt at fejle.

Det er dog, paradoksalt nok, gået hårdere ud over jægerne end lystfiskerne, selvom det er det samme begge foretager sig, nemlig (når man skærer det ind til benet): at gå ud og slå dyr ihjel, for at få mad på bordet. Dette paradoks kan der være mange årsager til; jeg kan kun gisne om nogen af årsagerne - én af dem er, at vi som mennesker tillægger dyrene vores følelser. Skam få Walt Disney.

Det er anderledes med lystfiskeriet. Det er langt fra i samme grad som jagten, kommet i dårligt lys p.g.a. brådne kar i mængden af lystfiskere. De få gange jeg har oplevet lystfiskeriet komme i modvind, er når der i medierne (lystfiskerblade og dagblade) er blevet sat fokus på rykfiskeri (mere om det senere). Selvom enhver anstændig lystfisker ikke vil kalde rykfiskeri for lystfiskeri, så foregår begge med nogenlunde samme udrustning, og derfor er de 2 blevet kædet sammen.

Moral og selvkontrol. Det er for mig de 2 nøgleord, der til hver en tid bør gælde, når man som lystfisker eller jæger tager ud. Jeg er klar over, at det i denne sammenhæng har en patetisk klang, men tag det for hvad det er.

Det rykfiskeri, der bliver praktiseret på Øresund i vinterfiskeriet efter de store gydetorsk savner både moral og selvkontrol - for det er rykfiskeri, og så kan de sige hvad de vil (dem der bliver ved med at forsvare det).

Det moralske giver sig selv - der er ikke meget moral i, mere eller mindre bevidst, at jage en trekrog op i bugen på en fisk. Det er et underligt kollektivt kollaps af moral, for hvilken lystfisker er rigtig stolt af en fejlkroget fisk? Selvkontrollen er svær at opretholde (det skal jeg gerne være den første til at erkende), når der står 20 andre og tæsker deres pirke op og ned, mens skipper står i styrehuset, hepper og opildner til at "trække igennem". Ikke fordi der er noget gruppepres (hvilken enhver voksen mand m/k også burde være istand til at sige fra overfor), men "når de andre gør det, så gør jeg det også". Men der er altså andre metoder til at få fisken op.

I grunden kunne jeg jo være ligeglad med hvordan der bliver fisket derude, men det går mig på at se fisk komme op med rognsækken hængende ud af maven, fordi pirken har rykket hul dér, kroget i øjet eller andre steder hvor de, hvis de ryger af, vil enten dø senere p.g.a. de skader de har fået, eller vil være handicappet i en eller anden grad. På de 6-7 ture jeg har været på Sundet efter vinterbuletorsk har jeg ikke set én eneste bidetorsk, de har alle været fejlkroget. Der bliver mistet mange fisk derude, og der er ingen, der ved hvor pirken har siddet inden den slap sit tag. Sandsynligheden for at den har siddet i munddelene er i hvert fald ikke ret stor, ud fra hvad jeg har set.

Det er noget svineri, og jeg kan ikke forstå at turbådsskipperne ikke begynder at slå ned på det. For det er fuldt accepteret derude at fejlkroge en fisk - både af skipperen og de øvrige ombordværende. Det er bare en del af gamet. Men jeg håber det er noget, der på et eller andet tidspunkt vil bide lige præcis dét fiskeri i haserne. Det har det allerede gjort, bare ikke hårdt nok. Det skader lystfiskeriets renomme.

Og ja, jeg ved godt at de fisk, der dør efter at have fået maven rykket op af en trekrog ikke går til spilde. Dem er der andre af havets indvånere, der får glæde af. Men det kan ikke på nogen måde forsvare at det er os som lystfiskere, der påfører fisken årsagen til døden, uden at vi selv får nogen glæde af den. Jeg har rent faktisk læst og hørt ovenstående argument brugt som forsvar for netop det her fiskeri. Absurd.

Det undrer mig at der ikke er sket noget på det område. Så vidt jeg ved er rykfiskeriet efter hornfisk, ved f.eks. Kronborgpynten, helt forsvundet p.g.a. de kampanger, der blev kørt i forskellige fiskeblade, og fordi dem, der derefter stadig praktiserede det blev mobbet væk. Hvorfor hulen er så rykfiskeriet efter de store torsk tilsyneladende accepteret?

Det er rart at komme ud med fiskestangen, og en fisketur har altid været lidt sjovere hvis der er kommet fisk med hjem. Skipperne er selvfølgelig interesseret i at deres kunder får så mange (store) fisk med hjem som muligt, men de er tilsyneladende ligeglade med hvordan de kommer på dækket. Hvis de nu i stedet sagde: "Hvis du rykfisker, smider jeg både dig og din udrustning overbord", så ville der sikkert hurtigt komme andre boller på suppen. Efter min mening skader de deres eget levebrød, med den indstilling de har nu. Og den eneste grund til at der ikke er sket nogen mentalitetsændring, er fordi der aldrig rigtig er kommet fokus på netop dét rykfiskeri. Det samme gælder i øvrigt de andre fiskere ombord - hvis de gik hen og sagde til én der stod og rykkede for voldsomt i stangen, at det kunne han godt droppe, så ville han sikkert gøre det. Vi har et fælles ansvar for at der sker noget.

Det er ikke fordi jeg vil fremstille mig selv som frelst. Jeg går også over for rødt, engang imellem. I starten jernede jeg da også bare igennem, for det var vel sådan det skulle være. Og det blev jeg ved med uden at spekulere ret meget over om det var rigtig eller forkert, indtil jeg læste artikler om hvordan man bare kunne jigge pirken op og ned i vandsøjlen, i stedet for at bruge den som en anden styrtbomber. Så jeg har jigget de sidste par gange jeg har været på Sundet. Jeg har godt nok ikke fanget andet end en super undermåler, men den havde hugget på trods af at den dårligt kunne gabe over trekrogen. Og hvis den kunne nå at fange pirken, så kan dem der er større også.

Og jeg har netop i dag (den 12. feb.) læst, på Sportsfiskeren's hjemmeside, at der på Nadia blev landet en torsk på godt 19 kg, fanget på en medet sild. Den har helt sikkert ikke været fejlkroget.

Så kære venner, lidelsesfæller, lystfiskerkollegaer, lad os alle tage hinanden i nakken så vi får et fiskeri uden ryk. Hellere før end siden, for jeg tror at der på et eller andet tidspunkt vil komme fokus på det uetiske fiskeri efter de store gydetorsk på Øresund i vintermånederne. Så skal vi alle over og stå i skammekrogen - og det er ikke sjovt at stå der.

Vi ses derude
Peter Rasmussen