For at glæde Mikkel (fra team Spejl../Stenløse) vil jeg gerne fortælle lidt om vores lille besøg til Roskilde fjord tirsdag d. 10/4-2001.
Vi startede fiskeriet, som vi plejede - "hullet" blev affiske grundigt.
Efter ½ times fiskeri kunne Mikkel berette at han havde hug, men fisken ville ikke blive på krogen. Jeg skyndte mig straks hen til åstedet for at afprøve og min sølvpilen var sagen, men desværre.
Vi valgte derefter at gå ud i sejlrenden og forsøge os. Mikkel tog de første kast - og i tredje kast på hans "flipper" blink var der hug. Denne gang var der ingen tvivl - havørreder var der, de ville bare ikke blive siddende på Mikkels blink.
Jeg fik hurtigt lokket et "flipper" blink ud af Mikkel og efter få kast sad den der. En fin havørred sad i den anden ende af linen, ganske vist ikke særlig stor, men 825 gram og 41 cm viste den sig at være.
Mikkel var en smule utilfreds med situationen i det det var ham der havde haft alle huggene, men ingen fisk. Ved solnedgang vendte vi snuden tilbage mod land. Vi skulle lige afprøve "hullet" inden vi smuttede ind og dette skulle vise sig at være en god ide (en kliche indenfor fiskehistorier).
Mikkel krogede én i første kast, og denne var ikke specielt medgørelig. Som en anden højdespringer testede den stangens evner med indtil flere flotte spring. Med efter 5 min. fight kunne jeg nette en fin havørred på 1050 gram for Mikkel. Så det var to glade fiskere der vente hjemad !!!
/Jonas
|