I gennem den sidste uge har undertegnede snakket med henholdsvis Mikkel fra Team Stenløse og formanden angående en isfisketur.
Det blev lørdag og efter at have anskaffet et isbor var vi klar. Buresø skulle stå for skud - vi havde fra den foregående weekend fået positive tilbagemeldinger omkring gode aborre fangster.
Mikkel og jeg tog afsted med godt humør - Mikkel i "sin" nye trafiksikre heldragt fra Tele Danmark og jeg selv i ført Sorel støvler - kulden skulle ikke blive noget problem !!
Vi startede fiskeriet ud for Mørdrupgård banken. Frem af blikæsker blev der fundet gummifisk og et gammelt rød/blank blink. Efter en halv times fiskeri - uden fangst besluttede vi at aflægge søens andre isfiskere et besøg.
De havde været heldige at overliste en "gnaling" af de storstirbede - så vi vendte tilbage til vores pladser i håb om at lykken skulle vende.
I bedste stil fanger Mikkel kort efter en fin aborre på 400-500 gram - glæde i lejren. Efter et par snapshorts at den flotte fisk blev den forsigtigt genudsat.
Kort efter viser Boysen sit ansigt på søen - dog viser det sig at den kære formand er meget i tvivl om isens holdbarhed. Men efter lidt peptalk lykkes det at overbevise manden. Mens Boysen og Mikkel er blevet opslugt af deres snak omkring design af hjemmesider lister jeg mig længere ud på søen.
Min røde Filur skal afprøves og indenfor to træk napper jeg to aborre - den største på 750 gram.
Resten af dagen går uden yderligere fangst.
Umiddelbart ser det kommende vejr ud til at forhindre mere isfiskeri i denne omgang - rart at man lige nåede at få smagt på isfiskeriets glæder.
Flexede isklinger Jonas
|