Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Lige et par korte fangstrapporter.

Tur i krattet.
Torsdag d. 20-03-03 var jeg en tur ved den store sø i krattet.
Jeg indfandt mig ved mosen omkring kl. 13.00.
Da fisketilladelsen ikke er 100% på plads, valgte jeg en lidt diskret plads, hvor jeg undgik al for meget opmærksomhed :-)

Temperaturen var omkring 0 grader, og der blæste en let brise fra nordøst.
Heldigvis skinnede solen fra en skyfri himmel, men det var alligevel p.... koldt!

Jeg agnede op med hele sild på 4 stænger. Heraf var 2 fisket som pop-up og 2 var monteret med det nye SFO-tackle i grøn og rød.
SFO-tackle er et nyt tackle jeg har testet et par gange på det seneste - Foreløbig med gode resultater, hvorfor jeg allerede nu pønser på en artikel om tacklet.

Der er ingen grund til at skrive den store roman, da der ikke skete en meter før jeg pakkede sammen. Bedst mens jeg spandt silden på det grønne SFO-tackle ind huggede en lille gedde, og efter en kort fight landede jeg en gedde på godt et kilo. Ikke noget at prale af, men der fulgte en klam oplevelse.
Gedden havde noget slim-agtigt hængende ud fra gællerne i begge sider. Hvad det var ved jeg ikke, men det var temmlig klamt og jeg har aldrig set noget lignende.

Én enkelt lille gedde på ca. 4 timers fiskeri er ikke imponerende, men der er et par plusser.
Gedden blev fanget efter isvinteren, hvilket indikerer at det måske ikke står så slemt til med moserne. Desuden huggede gedden på et SFO-tackle.

Tur til Buresø.
Fredag d. 21-03-03 var jeg en tur ved Buresø fra kl. 13-18.
Jeg havde udset mig "skallepladsen", hvorfra man fisker over middeldybt vand.

Ligesom dagen før fiskede jeg med 4 stænger med hele sild præsenteret på SFO-tackler og som pop-up sild.
Heller ikke denne tur blev en super succes, men en enkelt gedde på 2.7 kg blev det da til - Gedden huggede på en pop-up sild.

Nu varer det ikke længe før bådene kommer i vandet, og så SKAL det lykkes at lande et ordentligt svin.

Knæk og bræk
Boysen



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne