Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Jeg er taget til Arnborg for at afpudse formen før DM (svæveflyvning). Efter 2-3 uger med højtryk, østenvind og masser af solskin, lader det til at vi skal have en masse regn i løbet af denne uge!! Jeg har derfor taget en hel vognfuld fiskegrej med. Hvis nu det overhovedet ikke skulle blive flyvevejr i alt den tid jeg er her (25/4 til 4/5) er det rart at kunne gribe fluekæppen og smutte ud til åen. Jeg har også lånt et af de ”gæste-medlemskaber” til ALF´s (Aarhus lystfiskerforening) vande i Jylland. Det udleverede kort materiale er virkeligt flot, beskrivelserne er lige i øjet og lover ikke mere end hvad vandet kan holde.
I fredags var jeg et smut i Omme å ved Filskov, hvor det blev til en stalling på 36cm. Åen er virkelig lækker og omgivelserne er som taget ud af Orvis kataloget, i den ende af kataloget hvor det dyre grej findes,,,,, jeg havde yderligere kontakt med 3 fisk – men blæsevejret gjorde det noget vanskeligt at styre grejet.
I går (lørdag) var jeg i Holtum å og inkasserede en fin fangst, 6 bækørreder og en enkelt stalling. Fiskene er desværre ikke så store og fangster mellem 25 & 35 cm. er vist nok normen, men mine planer er anderledes……………


Stay tuned
Jan



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne