Schwalm og jeg har været et smut på Esrum sø efter gedder. Vi mødtes kl.7 i Sørup havn, hvor vi forsøgte at fange nogle agns skaller. Da skalle fiskeriet ikke lykkedes, besluttede vi os for at sejle ud og fange de (lorte) skaller lidt senere. Det meste af formiddagen forløb uden nogen form for spænding og som om det ikke var nok, så pissede det også ned. Stadig uden skaller, løb vi ved 11 tiden ind i et 3 gutter fra pike85. De gav os et par agns fisk som straks blev sat på mede udstyret, og så kom der rigtig gang i gedde fiskeriet! Ud for Kongebroen var der run på den ene af mine stænger og efter en herlig fight, hvor fisken blandt andet sprang helt fri af vandet, kunne jeg lande en flot gedde på 8,5kg & 108cm. Herefter besluttede vi os for at sejle ned mod Sørup havn og prøve fiskelykken der; ingen fisk…. så ved 14 tiden pakkede vi grejet sammen og kørte hjem.
Selvfølgelig var der ingen af os som havde medbragt et kamera, hvilket betyder at vi ikke fik foreviget den flotte fisk. Men ny personlig gedde rekord til mig, bonus.
Med meget stram line Jan F
|