Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Søndag d. 1 juni havde Lars-Ole og jeg besluttet os for at tage på fisketur, men det skulle senere vise sig at være lettere sagt end gjort!!
Vi kom afsted ved 12-tiden i Oles fars Toyota Hi-Ace som var proppet med stænger, stole og kolde dåsecola. Lækkert bare at skulle ud at koge ovenpå lørdagens udskejelser. Vi kørte ud i Ganløse Mose, men der hvor vi havde tænkt os at fiske, var der optaget. Vi gav ikke op, så vi tog den anden bred. Magelige som vi er, skulle vi jo have bilen med, hvilket resulterede i at vi.. ja o skræk o ve. Vi sad urokkeligt fast i det bløde muld.. Shit.. Vi prøvede først selv med skovle og brædder som vi fandt, men nej den sad fast. Afsted på gå-ben for at låne en traktor til at hive os fri. Låne en traktor, det var jo helt Anders And, men hvis ikke vi kunne låne en i Ganløse, hvor f..... kunne vi så. Efter vi havde spurgt på to gårde, uden held, på trods af at den ene havde hele 3 velfungerende traktorer stående, gik vi hjem og hentede Robert og Lasse, og med deres hjælp fik vi dyret fri. Afsted igen!! Da var klokken også blevet 16. Dagen endte lykkeligt i Gulbjerg Mose, hvor vi nappede nogle småskaller og lidt sunshine på de blege overkroppe. En dag der vil blive husket.. Helt sikkert!! Knæk og Bræk fra Kav



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne