Så kom jeg endelig af sted på årets første tur. Kim og jeg havde gået længe og tænkt på at komme ud og fiske, for det blev jo ikke til det store sidste år.
Nå men vi tog ned i fiskebutikken, for at høre om de kunne hjælpe med et sted, hvor vi kunne få lidt spræl i linen. De kunne fortælle, at ved St. Vejle å kunne man fange aborre. Jeg må nok indrømme, at jeg troede ikke rigtig på den, men jeg skulle blive klogere. Kim derimod tvivlede ikke det mindste, så vi købte fiskekort til st vejleå
kl. 13 om efter middagen og afsted gik det. Da vi kom derned, var der masser fiskere som også var ude for at fiske. Da vi gik hen til en plads der var ledig, kom vi forbi to knægte, som havde bid. Det viste sig at være en 1,5 - 2 kilos brasen de havde kroget i rygen - vi gloede noget.
I første kast var der bid på begge vores jigs, og ind kom et par fine aborrer ca 500 gr. Efter 6-7 kast var der hug igen. Denne gang var fighten anderledes hård, og det viste sig at være rygkroget aborre - ikke så fed en måde at fange aborre på, så derefter fiskede vi jigsene ultra langsomt ind over bunden.
På denne måde fangede vi ind 10 aborrer, hvor den største på 1,1 kg. gik til kim. Min største var lidt over et kilo. Vi fik flere der var tæt på kiloet, så du kan tro det var en fed tur vi havde, og det hele skete´inde for et par timer.
Jigsene var blålilla og 6 cm lange.
Knæk og bræk Wolff
|