"didi di diiiii diiii didi di diiiii diiii" (Temaet fra Starwars) - Arhhh fuck hvem fanden ringer så tidligt.... hvad er klokken?.... 11.45. Ok så skide væere med det - Hallo: Jan: "Hej Boysen. Skal vi ud at fiske?" Boysen: "Arhhh jeg er lige vågnet" Jan: "Det er jeg også. Husk nu jeg fik havørreder op til 2.875 igår. Jeg er hos dig om en halv time." Boysen: "Arhhhhh" Jan: "Det er en aftale - Ses!"
Klokken ca. 12.30 sad vi i bilen med kurs mod Roskilde fjord/Isefjorden. Efter lidt snak frem og tilbage, besluttede vi at prøve Tempelkrogen. Mens vi kørte udvekslede vi røverhistorier, og snakken faldt på tidligere hot-spots i fjorden. Da vi tilfældigvis var meget tæt på et, blev planen ændret i sidste øjeblik, og få minutter senere var vi klar på kysten. Vejret var perfekt! - Ikke de lovede 10 m/s, men derimod knap 4 m/s fra sydvest. Overfladen var let kruset og pladsen fremstod virkelig lækker.
Jan lagde ud i rekordtempo, og krogede allerede i femte kast en god fisk. Storsmilende blev det meddelt til mig, som stod godt 50 meter derfra. Efter en god fight på ca 5 minutter, nettede Jan en rigtig flot havørred på 1.9 kg./54 cm. - Den huggede på Jans trofaste gul/brune sølvpil i 18 gr.´s udgaven.
Vi affiskede herefter området grundigt, men der viste sig ingen yderligere tegn på liv. Efter ca 20 minutter begyndte vi at vadefiske. Da strækket er forholdsvis kort, var det overstået efter en times tid. Jeg valgte at fortsætte fiskeriet lidt længere henne, mens Jan besluttede at give strækket endnu et forsøg. Mit fiskeri blev ikke den store succes rent fangstmæssigt, men jeg fik udforsket en nyt stræk, som virkede ret lovende. Jan derimod fik endnu en ørred, som selvom den holdt målet blev genudsat på ædleste vis.
Vi drak en kop kaffe, før vi affiskede strækket endnu en gang uden resultat - Men mine fingre var komplet følelsesløse...... av! Efter en fin eftermiddag satte vi kurs hjemover omkring kl. 16.45
Hug og hygge Boysen
|