Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Søndag morgen kl. lort mødte 6 håbefulde Rokkere ved St. vejle å´s våde brinker. Der blev hurtig lagt nye slagplaner da vandstanden i åen var minimum en meter under normale forhold. Så på trods af orkanen Berta valgte vi at drage ud til det sidste havnebassin af Ishøj havn.

Her var forholdene ikke specielt bedre. Bl.a. var jeg ude for at min lette jig i et kast aldrig nåede vandets overflade men kun blafrede rundt i luften som en anden drage. Så efter ca. en halv times fiskeri pakkede vi sammen og tog til Vestvolden.

Ved Vestvolden blev ormedåserne og de små spinnere igen blev fundet frem af grejboksen.

Tiltroen til fiskeriet var ikke de størst pga. de føromtalte vejrforhold, men efter kun en halv times fiskeri kom de første aborre på land. Flemming og Jan havde på flådfiskeri og orm fået lokket de første fisk til hug.

Indtil kl. 11 hvor konkurrencen stoppede fik alle deltagere fisk. Igen i år fik Thomas den største aborre - en fisk på 450 g, som huggede på en lille blank spinner.

Slut resultatet blev:

Thomas største aborre var på 450, dernæst fik undertegnet en på 340 g, Vinding 330 g, Peter 275 g, Jan 230 g og Flemming 200 g. Jan fik som en lille sidegevinst i alt 10 aborre på land og løber med det ene point for flest fangede fisk.

Så alt i alt gik årets første rokketur hen og blev en af de mere succesfulde én af slagsen (på trods af vejrforholdene) - lad os håbe det er gode tegn for resten af sæsonen.

Flexede klinger
Jonas



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne