Søndag formiddag troppede Præsident Boysen, bestyrelsesmedlem Schwalm, og undertegnede, der nyder den agtværdige titel af prospect, op på bredden af Esrum Sø til tredje afdeling af Rokkernes Klubmesterskab 2004. Tidsrammen var sat fra 10.00 til 16.00.

Som det er de fleste brugere af siden bekendt, er seriøsiteten i klubben legendarisk, således at når dagens afdeling af denne årligt tilbagevendende konkurrence skydes i gang, er alle mand klar med tilriggede stænger og fødderne solidt plantet i starthullerne, skudsikre og skarpe som aldrig før.

Denne dag var ingen undtagelse: ankom, som sædvanligt for Rokkerne, i supergod tid: 10.01, og efter nogen indledende problemer med at finde den bookede båd 47 (som var blevet nappet af nogen andre) endte vi med, alle tre, at tage båd 48, efter at Michael havde snakket med SU-bookingchefen et par gange. Således 1 time forsinkede, roede vi ud af Sørup Havn, til en dag, der kun kunne gå hen og blive en fangstmæssig succes: Vi havde intet lokalkendskab, ingen motor, intet ekkolod og ej heller hverken døde eller levende skaller.

Det skulle dog vise sig at gå hen og blive en hyggelig dag, hvor vi under fiskeriet fik vendt og diskuteret dette og hint, snakket lidt om næste års ture, samt en eventuel omlægning af klubmesterskabet m.h.t. point, antallet af ture og hvilket fiskeri der skulle dystes i.

Vi lagde ud med at ro til venstre, mod syd, og ind i en lille vig på søens vestlige side. Det gav intet, og Mikael havde over mobilen en lille passiar med Jonas, der anbefalede Tevandsbanken som han gav en nogenlunde position på (vi gik i hvert fald ud fra at det var på den vi fiskede). Det gav heller intet, og derefter roede vi over til Nødebo-siden, hvor vi skiftevis dørgede og kastefiskede os tilbage mod Sørup Havn, altimens klokken nærmede sig 16.00. På tilbagevejen kom vi atter ind over det område, vi mente var Tevandsbanken. Solen begyndte at skinne, og de grå skyer, der foreløbig havde domineret dagens vejr, fortrak østpå. Ingen havde mærket eller set noget hele dagen, koncentrationen var for længst forduftet, og afløst af rent maskinfiskeri, altimens vi knævrede løs som en anden kaffeklub (det var kun mig, der havde kaffe med). Michael og jeg sad og snakkede om et eller andet, da han skødesløst slyngede et kast over venstre skulder, og spinnede ind mens han kiggede den anden vej, og snakkede videre. Således med al tydelighed klar, tændt, og med en koncentration så intens, at den næsten materialiserede sig som en aura omkring ham, krogede og landende han kort efter dagens eneste gedde, der vejede rent 1 kilo.

Dette medførte en mærkbar stigning i aktivitetsniveauet hos de 2 i båden, der endnu intet havde fanget. En stigning i koncentration og kastefrekvens kunne spores – helt sikkert også ansporet af, at der kun var omkring 40 minutter tilbage af dagens konkurrence - og umiddelbart efter Michaels fisk havde jeg et hug, men fik givet et så slattent modhug, at kontakten var ganske kortvarig. Lidt senere havde også Henrik fisk, men denne faldt også af efter kort tid på krogen. Med nerverne uden på tøjet begyndte Michael nervøst at kigge på uret, men kunne med veltilfreds mine konstatere at tiden snart var så fremskreden, at ikke mindre end 8 point tilfaldt ham og at de øvrige deltagere måtte tage til takke med et enkelt, for deltagelse på turen.

Vi tøffede i havn og mødte her de formastelige, der havde scoret vores båd 47. Det blev påtalt, og de kom med en eller anden bovlam forklaring jeg allerede har glemt.

Henrik gad ikke fiske mere den dag og kørte hjem for at se en film, eller stable noget brænde (jeg fattede aldrig helt hvad det handlede om), men Michael og jeg var så skuffede over det fangstmæssige niveau, at vi lagde vejen forbi nogen af hans bekendte, der har en mindre tørvegrav. Vi fik lov til at fiske der, og Michael lagde hårdt ud med at have fisk på i første kast, der dog slap umiddelbart efter. 2 fisk mere lod sig lokke i de efterfølgende kast, men også de faldt af. Jeg havde endnu intet mærket, og endelig fik Michael en fisk, der var ordentligt kroget. Den gav en habil fight og et par luftture og blev på land vejet til 3,5 kg. Den blev atter søsat, og lidt efter var det min tur. Jeg havde lagt et kast hen over et sted hvor der flere gange havde været aktivitet, og responsen udeblev heller ikke. Denne gedde leverede den bedste fight, jeg har endnu har haft med en fisk på dansk jord. Hold da op, det ender jo med at jeg bliver hard-core geddefisker efter den oplevelse. Det var ganske forrygende. På land blev den vejet til knapt 4,5 kg. Jeg var imponeret. Under fighten var kvierne, der havde fold omkring søen kommet ned til os, og én af dem stod og slikkede mig på ryggen mens jeg baksede med fisken. Sjælden oplevelse, men absolut opløftende at blive slikket på ryggen af en jomfru, med store troskyldige øjne, mens der er fisk på i den anden ende.

Vi fortrak til den anden side af folden, da dyrene gjorde det umuligt at kaste. Her havde jeg efter lidt tid endnu en fisk på, men den gik ind i nogen nedhængende grene og blev efterfølgende mistet. Vi besluttede os for at pakke sydfrugterne, og tog hjem.

Efter denne dag er stillingen således at, fabelagtige Fahlgren fortsat fører konkurrencen om klubmesterskabet med 11 point, skarpt forfulgt af Boysen og Wolff med henholdsvis 9 og 8 point.

Jeg takker for en hyggelig dag og håber på snarligt gensyn.
More flex to come and go
Peter