Søndagens klub tur startede rigtig godt - Boysen mødte til tiden(!), ja faktisk en halv time før konkurrencen startede, så for en gangs skyld var vi klar til konkurrencestart.
Boysen og jeg sad i en båd, Foged og Mads i den anden, Jo-nassss og Wolff i den tredje og i den fjerde og sidste båd sad Jan.
Vi startede med at lægge os i den nord vestlige ende, og efter kort tid sluttede Jo-nassss, Wolff, Foged og Mads sig til. Fiskeriet startede godt, og i løbet af den første time fik vi flere fine aborrer med den største på 796,54g - ja Jonas har en af de mest præcise vægte i verden ;-)
Herefter valgte Jo-nassss, Wolff , Foged og Mads at søge nye pladser, mens vi besluttede at give pladsen lidt tid. Det endte med at vi blev liggende det meste af dagen, mens de andre både fik prøvet søens øvrige hot-spots.
Resultatet på turen blev følgende:
1. Wolff - Aborre 795 gr. 2. Schwalm - Aborre 790 gr. 3. Jonas - Aborre 775 gr. 4. Jan - Aborre 440 gr. 5. Boysen - Aborre 240 gr.
Desuden høstede ormebaderen Jan et enkelt point for at fange 15 aborrer - Nærmeste forfølgere var Foged med 12 stk. og Schwalm med 8 stk.
En rigtig hyggelig tur som klart bør have genvalg næste år.
Rygende fiskehjul Schwalm
|