Jens og jeg havde søndag den 3/10 en aftale om en eftermiddag på kysten……..
Jeg var på vej hjem fra noget familie gøgl i Middelfart og blev læsset af hos Jens ved 14:30 tiden. Efter at have vurderer vejret, beslutter vi at tage til plads, som vil give os et par gode timers fiskeri.
Valget falder på en af de pladser hvor man skal vandre et stykke, dette betyder som regel at der ikke er andre lystfiskere. Efter en god halv times travetur i meget kuperet terræn, når vi frem til pladsen. Vi sveder en del, men har som ventet pladsen for os selv…!
Efter 10 minutters fiskeri fanger jeg en undermåler. Fem-ti kast mere og jeg får et solidt hug, helt ude i kastet…… efter en dejlig fight med et par lange udløb lander jeg endnu en fisk - 3,25kg. Fisken er i super kondition og helt blank, smukt. Det er her omkring Jens bliver lidt irriteret og han begynder at fiske fra den plads hvor jeg ellers stod. Jeg stiller mig 15 m til højre for ham og fanger efter 30 minutter endnu en fisk – denne dog kun på 44 cm og 0,95 kg.
Efter en begivenhedsløs time, begynder der igen at ske noget. Jens har flex på klingen og det set ud til at være en god fisk. Medens han står og fighter får jeg også fast fisk. Min fisk begynder dog at springe helt vildt, så det ender med at den ryger af – lidt ærgerligt da jeg vil anslå den til at ligge på 2-3kg. Jens får nettet hans fisk, som også vejer 3,25kg - super dag. Umiddelbart efter fanger jeg en farvet fisk på 2kg, men kæbekrog og hele molevitten, og afslutningsvis mister Jens en undermåler.
Status for 2½ times fiskeri: 0,5kg – 0,95kg – 2,0kg - 3,25kg – 3,25kg. Action bonus: 2 fisk tabt unde fight, samt én følger.
Behøver jeg at sige ”brun sølvpil”?
Stor´ flex fra kysten Jan Fahlgren.
|