En meget forsinket og meget kort rapport fra efterårets klubtur til Stevns.
Efterårets kysttur blev efter DMI´s varsling om hård vind afviklet på Stevns, nærmere bestemt Holtug kridtbrud. Vinding, Jan, Peter, Jonas og Boysen var i dagens anledning troppet op, for at dyste på havørreder.
Gruppen splittede op lige nedenfor det nedlagte kalkbrud. Vinding og Boysen gik mod syd mens resten satte kurs nordpå. De første timer gik uden det mindste nap, hvilket vi forsikrede os om ved hjælp af de medbragte walkier.
Ca. midt i konkurrencen besluttede Peter, Jonas og Jan at køre videre i jagten på ørreder. Vinding og jeg havde fundet et lovende spot, som vi havde fuld tillid til.
Da konkurrencen sluttede kl. 16, havde kun Jan nappet en enkelt ørred, så han løb med en suveræn sejr - Vigtigt i konkurrencen om klubmesterskabet.
Hug og hygge Boysen
|