Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

En hurtig smuttur til fjorden efter arbejde med Jakob, vi havde i lørdags fået et tip fra en lokalkendt på en tilsvarende tur. Vejret synedes ikke alt for godt og vi overvejede rent faktisk at køre til en anden plads, for at undgå at fiske op imod 11 m/s, men vi gav tippet fra vor ven en chance, hvilket vi ikke kom til at fortryde!!!

Jakob startede med et lille lyserødt blink og fik hurtigt en pæn nedfaldsfisk, der behørigt blev udsat, forresten Jakobs første over målet, tillykke med det! Han fik derefter nogle rigtig pæne grønlændere til at beholde og nogle mindre der blev genudsat efter dramatiske luftture.

Jeg startede med bobleflåd og glimmerreje str. 6, og havde fisk i andet kast og mere el. mindre i alle efterfølgende, efter 5-6 undermålere og en 2 kg nedfaldsfisk skiftede jeg til en 12 g. Sølvkroken i sølv/neonrød (put & take blink iflg. Falhgren), hvilket gav ydeligere nogle undermålere + den blanke overspringer, som var en rigtig livlig størrelse. Mistede derudover en fisk skudt til 3-5 kg, men den blev aldrig set, den huggede på 3 m line og rev 5 meter af hjulet i selve hugget, ydermere var der masser af følgere der vendte helt inde ved stangspidsen.

Ca. kl 16 havde jeg kontakt til Falhgren, der først troede jeg tog pis på ham, men da han hørte Jakob stå og fighte en blank i baggrunden blev PCéren lukket ned og Golfen startet op.
Jeg behøver vist ikke nævne, at jeg er glad for at jeg ikke var på landevejene i går eftermiddags ved 16.30-tiden. Efter Jan kom omkring kl 17.15 stilnede fiskeriet af, måske har de fået nok af den brune sølvpil :o),!!!

Resultat:

Jakob:
1 nedfaldsfisk ca. 1,5 kg genudsat.
5 Grønlændere (3 stk omkring 45-50 cm, og 2 undermålere genudsat)

Johnny:
2 nedfaldsfisk ca. 2 kg, og ca. 1 kg.
13 grønlændere (1 på 1,4 kg ca 50 cm og 2 lige over målet, resten genudsat)
1 blank overspringer på 58 cm. og 2,3 kg. billede vedhæftet.

Vh og stram line
Johnny

Ps: I næste uge er det Limfjordens blanke der står for skud, om det bliver tilnærmelsesvis så godt er nok mere end tvivlsomt!!!



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne