Lørdag den 30. juli var dagen, hvor Vinding og undertegnede seniorprospect havde booket en tur med det nyligt oprettede turbureau: Guidetpr.dk (superchecket hjemmeside), der kører under Michael Boysens kyndige lederskab. Der stod primært karper på menukortet, en fisk som hverken Vinding eller jeg selv før har stiftet bekendtskab med. Herud over håbede vi på at eventuelle sudere, karusser og rudskaller, der måtte opholde sig i vandet, ville blive fristet af de lækkerier vi havde tænkt os at smide ud til dem.

Vi mødtes på en station i området, og kørte straks ned til det lokale center, hvor vi handlede ind som om vi skulle på en uges overlevelsestur i den norske ødemark. Herefter kørte vi i chefens velpakkede Xantia, til et "tophemmeligt" vand i omegnen.

Vel ankommet dertil blev vi mødt af en heftig regnbyge, der fik de 2 kunder til at grue for den forestående nat, som skulle tilbringes i et telt af tvivlsom tæthed. Gruen blev heldigvis gjort til skamme. Vi red bygen af siddende i bilen, og da den var drevet forbi, kunne vi bære vores habbengut de 50 meter ned til vandet.

Da vi havde fået pakket grejet frem stod den på teoretisk og praktisk undervisning i karpetackelbinding, opsætning af stænger, bidmeldere etc., etc. Dette punkt blev varetaget og udført af Michael til UG. Roser herfra, Michael - det var godt! Mens dette stod på dukkede bestyrelsesmedlem Schwalm op, vi sludrede løs, mens vi fumlede med vores tackler, indtil Henrik besluttede sig for at starte Golfen op, og køre hjem.

Da vi havde bundet hver vores 2 obligatoriske tackler, monteret med bly, antikluddergummi, boillies og hvad ved jeg, kastet dem i vandet og smidt ekstra forfoder ud, var tiden faktisk blevet rimeligt fremskreden, mørket havde så småt sænket sig, og grillen blev fundet frem. Jonas, der var ankommet med sin matchstang mens undervisningen stod på og havde revet en flok rudskaller, en mikroaborre og en pæn suder på land, kom over og gjorde os til gode med sit behagelige selskab. Det var tørvejr, vindstille, pølserne spruttede på grillen, den velkendte lyd af dåseøl, der bliver lukket op genlød over søen og snakken gik. Det var s'gu fint! Jonas trillede lidt senere hjemad, og de 3 tilbageblevne ventede fortsat på at alarmen fra bidmelderne skulle lyde.

Da vi havde snakket og drukket til klokken 02.00, blev det besluttet at prøve at få lidt søvn. Vinding og jeg droppede teltopslagningen, besluttede os for at sove under åben himmel, og rullede mit mili-regnslag ud på græsset, placerede vores liggeunderlag på det, og trak soveposerne hen over hovedet, for at undgå nogen af de latterlige myg, der så ihærdigt forsøgte sig på vores kroppe. Michael sov på sin bedchair under sin megaparasol. Vi havde dårligt lagt os, før der var run på en af Michaels stænger og efter en kort, intens fight nettede han en fin skælkarpe på 3,7 kg.

Vi lagde os igen og resten af natten forløb begivenhedsløs. Da det lysnede, efter en tvivlsom mængde søvn og en hel del klappen efter myg, tog Vinding og jeg fat i vores flådstænger og forsøgte os. Uden resultat. Kasper lagde sig lidt efter til rette og blundede videre sammen med Michael, mens jeg fiskede videre fra modsatte bred. Herfra måtte jeg 2 gange løbe tilbage for at se Michael lande endnu en skæller på 3,5 kg, og se Kasper miste en, der fik for løse tøjler og drønede ind i noget grenværk

Jeg var efterhånden blevet så desperat, at jeg afmonterede flådriggen, satte et forfang og en spinner på, og gav mig til at fiske efter gedder. Det gav heller ingen fisk. Det begyndte at regne, og vi pakkede os alle 3 ind under Michaels parasol, siddende på bedchairen. Der kom en del vand ned fra oven, og efter lidt forhandlinger over mobilen med kundernes respektive hustande, blev vi enige om at vente med at pakke sammen til det stilnede af. Det gik der 3 timer med at vente på - og de blev givet godt ud.

Michael mente at i det her vejr ville der være gode muligheder for at fange karper hele dagen, og næppe havde han sagt det, før der var run på endnu en af hans stænger. En fin skæller på 3,5 kg kom på land i regnvejret, og vi satte os tilbage under parasollen. Der var herefter lidt muren i krogene mellem Vinding og jeg om at det her nye firma, mis-guidetpr.dk, vist ikke helt levede op til fangstgarantierne. Men vi måtte æde ordene i os lidt efter, da jeg fik run på den ene af mine 2 stænger, der fiskede på modsatte bred. Jeg er stadig imponeret over hvor godt en 3,5 kg's karpe kæmper. Jeg fik syre i armen lige inden den gled over netrammen. Billederne blev taget med det dertil medbragte kamera (få den film fyret af i en fart, Kasper), den stolte og glade fanger kunne sætte den fine skælkarpe tilbage i vandet, og en flok sms'er blev sendt til nær og fjern med det glade budskab.

Vi ventede endnu en 3 kvarters tid under parasollen, hvorpå regnen trommede så meget, at jeg slet ikke hørte bidmelderen på min anden stang stikke i et hyl. Men de andre hørte den og fløj ud i regnen, med mig som forsinket påhæng. Jeg nappede stangen efter lidt forvirring og endnu en fin skæller på 3,5 kg kom på land. Jeg var lykkelig.

Regnen stilnede herefter af og vi besluttede os for at pakke og tage hjem. Michael droppede os af ved stationen, og i toget på vej mod Kbh. begyndte 36 timers aktivitet, stort set uden søvn, at sætte sine spor. Jeg havde i hvert fald problemer med at holde øjnene åbne. En karpefisker er født; jeg skal ud igen. Snart.

Tak for en fin og hyggelig tur, drenge.
Vi ses
Peter