Onsdag havde jeg en sjælden fridag, så derfor blev det til en tur til Tisvilde med DSB og diverse lokalbaner, med fluekæppen under armen.
Da jeg endelig ankom efter ca 1,5 time undervejs, med de obligatoriske forsinkelser, var jeg klar til kamp.
Der skete bare absolut ingenting. Forsøgte med 5-6 forskellige slags fluer, hurtig og langsom indtagning, men lige lidt hjalp det. Efter at have fluekneppet ørnen ( bælte lige nord-øst fra den store p-plads) på kryds og tværs gik jeg i en halv times tid ud til Stengehage- her måtte der være fisk.
Anstrengelserne blev belønnet med en undermåler fanget på ca 1 m vand med en hareørenymfe i str. meget lille. Vandet var meget klart, og med bagende sol er det små fluer, der som regel er den rigtige medicin. Den lille fætter blev forsigtigt løsladt og dagens nulbon blev heldigvis ikke indløst denne gang.
stram line derude:) Vinding
|