Efter intense forhandlinger med den øverstbefalende, fik jeg listet en tur til vandet ud af familiekalenderen. Søndag klokken 16 strøg jeg af sted, efter at have lagt konen og sønnen i seng til en sen middagslur.

Oprindeligt var destinationen Reersø, og på vejen sydover kørte jeg ind til siden og ringede til Henrik (min private kasteinstruktør), for at høre om han kunne anbefale et sted eller to der. Han var netop på vej ud af døren med stangen i hånden, og havde tænkt sig at køre til Kongsmark Strand, så vi aftalte at mødes der.

Vel ankommet til pladsen tre kvarter før solnedgang, riggede vi til og som førstegangsbesøgende tog jeg pladsen i nærmere øjesyn. Umiddelbart et rimeligt kedeligt stræk med sommerhuse helt ned til vandet, med en vej og en sandstrand imellem dem og vandet. Men fordi det var lavvande, kunne jeg med det samme se hvorfor pladsen var interessant; på det stræk vi stod ud for, ca. 200 meter langt, var der 4 rev med muslinger og blæretang, og da Henrik fortalte at der lige ud for revene var 2 meter vand ved normal vandstand, så osede det jo af havørreder.

Vi suste ned af stranden og gik ud på det sydligste rev, og begyndte kasteriet. Det kørte ikke lige for mig den dag, og her efterfølgende tror jeg det har været fordi mit forfang var lidt for langt. Men nogen kast fik jeg da præsenteret dog uden gevinst i form af fisk. Lidt før solnedgang havde Henrik hug. Den afslørede sig hurtigt som en meget lille fisk, og da den lå i Henrik's hånd viste det sig at være en aborre(!) - for dem der ikke lige ved hvor Kongsmark er, kan jeg fortælle at det ligger ca. 15 kilometer nord for Storebæltsbroen. Jeg var ret overrasket - Henrik lidt mere behersket; vinden havde jo trods alt presset en del vand ud gennem bælterne sydfra de sidste dage.

10 minutter efter solen var gået ned over et Storebælt iklædt havblik og solnedgang, så Henrik aktivitet (vi stod ca. 20 meter fra hinanden) ca. midt imellem og lidt ud for hvor vi stod. Han kastede prompte og det resulterede i første træk i fast fisk, der kort efter afslørede sig som en halvanden kilos vel kæmpende havørred. Den sprang ud af vandet 4 gange med klaprende gællelåg og efter små 5 minutter kunne Henrik kane den på land. En smuk, let farvet fisk.

Efter 10 minutter var det så mørkt, at vi besluttede at pakke grejerne og køre hjem igen til vores respektive. En sidste smøg og hjemad gik det efter en smuk aften ved vandet.

Vi ses derude
Peter