Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Endnu en tur i fjorden onsdag eftermiddag gav 6 fisk på land og 5 mistede. Desværre var alle igen 1-5 cm for korte, men denne gang var der væsentlig mere liv i vandet der samtidigt er blevet en del koldere end sidste uge.
En anden fisker der gik på strækket med bobleflåd og flue fik et lignende antal fisk, mens alle mine gik på orange kystwobler str. lille og kobberfarvet filur i 15 g.
Jeg lagde faktisk ude med fluestangen idet jeg af erfaring ved at fiskene går tæt på land på netop dette stræk.
Men en time uden flex fik mig til at skifte til spin, hvilket gav kontakt i 3 første kast, kun en af dem kom dog på land.
Således fortsatte eftermiddagen med små pauser ind i mellem huggene.
2 af de mistede var let farvede og angiveligt over målet.
Som en lille sjov bonus havde jeg hele eftermiddagen følgeskab af en sæl, der flere gange var inde på kastehold, selv mens der blev flexet.
Skrønen om at sæler skræmmer ørrederne væk er hermed skudt i sænk.
Efter 5 ture til Isefjorden har jeg efterhånden fået et ret godt tag på ørrederne deroppe, idet det tilsammen har givet 19 fisk, desværre kun 2 til at beholde.
Mon ikke snart der falder en pæn fisk af :o)???

Knæk & Bræk derude
Johnny



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne