Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

På trods af hård vesten vind og en ellers god tur for leden i Strøby Egede, ville jeg forsøge endnu engang at tage kampen op med Isefjorden. Startede til højre for Munkholmsbroen, og affiskede ellers 500-600m op, og da jeg nåede den kendte "rundkørsel" blev jeg der lidt og fik et muligt lille hug, men mere blev det ikke til.

Vesten vind, så tænkte der ville komme masser af vand ind ved Vellerup vig og derved give noget liv i vandet, så kørte derop og kiggede.
Fik drøftet et par ord med en fisker der netop gik op af vandet, dog tomhændet, men fortalte at de dagen før havde fået 8 stk på den anden side(på grænsen af fredningszonen).
Fik en kop kaffe og så endnu en fisker gik op derfra hvor jeg ville stå, men ville give den en chance.

Efter 10min med Strøby Egede i tankerne kom der liv min sort/røde Kenetic. Et par spring kom med det samme hvorefter den fulgte godt ind, og blev nettet kort efter uden problemer. En flot havørred på 40cm og 0,75kg.
Fik yderlige nogle små forsigtige hug og ca 20min efter gik turen til Strøby Egede.
Her blev det ikke til noget, vinden var meget hård fra vest, og så kun 2 fiskere på vej til vandet da jeg kørte hjem.

Men en ganske ok tur, og endelig fik jeg noget i fjorden igen:)

Knæk og bræk derude

Martin



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne