Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Ja, det er nok første gang der kommer 2 referater fra samme tur, men jeg havde ikke regnet med Vindings indlæg, idet han hele 2 gange modsatte sig turlederens opfordring til at skrive referatet ;o).
Det viste sig så, at han fornuftigt nok lavede et, hvilket jeg også selv har. Vindings lå der godt først, men får I alligevel min vinkel på lørdagens tur her:

Isefjorden var lørdag rammen om en lidt sløj klubtur rent fangstmæssigt, det gode humør var der til gengæld masser af.
Pga et afbud var der bemandingsproblemer i bådene, men fredag eftermiddag lykkedes det endelig undertegnede at finde en frisk gast til lørdagens tur. Elvis fra sportsfiskerforeningen i Ølsted/Frederiksværk reagerede på "jobannoncen" på fisketips.dk og der kom hurtigt en aftale i stand.

Vejret lørdag var noget blæsende fra SØ, men med udgangspunkt i den østlige del af Isefjorden kunne det trods alt ikke gå helt galt. Bådene var bemandet som følger: Peter aka "Trollingkongen" havde Kasper med på tur, Flemming havde allieret sig med Leif, en tidligere erhvervsfisker fra Bornholm(så er diskusionen om hvem der er den rigtige madfisker vist nok uddebateret!), og jeg havde freelancer Elvis med som gast.

Tæt omkring kl. 10 stævnede bådene ud og efter få minutters trolling i sydgående retning fra Vellerup Vig, flexede den ene af mine stænger sammen, nogle solide rusk vidnede om liv i den anden ende og jeg brølede til Elvis; "Hvad er kl.?" "10.01" lød svaret tilbage og jeg begyndte straks at rulle fisken ind med smil på læben, Desværre viste det sig at være en lille hornfisk omkring den halve meter, og årsagen til den voldsomt flexende stang var krogning midt på kroppen, øv øv. Nå men vi var da i hvert fald i gang, og snart efter så vi de 2 andre både tøffe ud af Vellerup Vig.
Den forrygende start på dagen blev desværre ikke fuldt op, og vi var blandt andet helt nede ved Munkholmbroen og vende uden antydning af fisk, de 2 andre både oplevede det samme.

Omkring kl. 14 var vi stort set tilbage ved udgangspunktet da der pludselig syntes at være liv i den ene stang igen, det så ikke ud af det helt store og der blev med det samme dømt hornfisk. Elvis greb stangen, hvilket var fuldt fortjent efter at have været til stor hjælp hele dagen, og til min store skræk kom der pludselig en lille smolt på 30 cm. til syne. Jeg skal hilse fra Elvis og sige at den ikke gav den store fight på en 10,6 fods 20-60 g. Scierra triggerstang.
Dette gav selvfølgelig lidt blod på tanden og alle 4 stænger blev monteret med små kobberfarvede blink, med 2 timer tilbage burde det stadigt være muligt at få fisk i båden. Løbende kontakt med Flemming og Trollingkongen indikerede ikke at de havde bedre fiskeri end os, så vi blev der hvor både hornfisken og smolten huggede. Lidt før kl. 16 blev fiskeriet stærkt koncentreret omkring Vellerup Vig og der blev tilmed kastefisket i selve Vigen mod slutningen af konkurrencen.

På dette tidspunkt var den før fangede smolt fejlagtigt opgivet fanget af undertegnede og der var hektisk aktivitet i alle både. Det ville åbenbart ikke være til at bære endnu en succes til et medlem af Team Myrholmen og med tanke på årets sidste tur hvor Team Myrholmen igen er i båd sammen ville mesterskabet jo stort set være afgjort på denne tur med 8 point til undertegnede ;o) !!!

Der var svedige ansigter ved rampen da vi mødtes kl. 16, og der skulle pludseligt også fremvises billeddokumentation for det fangede, som om det før har været nødvendigt, vi er vel alle gentlemens.

Jollerne blev trukket på land og der blev pakket sammen i en hvis fart, idet konen for mit vedkommende skulle bruge bilen kl. 17.30
Alle havde fået røde kinder af det gode vejr og trods der ikke blev fanget det store, tror jeg at alle en havde en fornemmelse for at det kunne lige så godt have givet fisk i alle både. Jeg er i hvert fald stemt for en lign. tur næste år.

En stor tak til Leif og Elvis for hjælp og deltagelse med strålende humør.

Apropos humør så stegs Flemmings nogle grader da han i bilen næsten hjemme fik afsløret, at den lille havørred faktisk blev fanget af Elvis. Dette er hermed også afsløret for resten af flokken.

Vi ses på Esrum Sø om en måneds tid.

K&B
Johnny

Pointfordeling:
Flemming: 1
Kasper: 1
Peter: 1
Johnny: 1




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne