Lørdag morgen 26 maj var jeg lige afsted for at prøve Nordkysten. Efter at have kørt til mine favoritspots med for meget røre i vandet, kørte jeg mod Helsingør og her så strækket umiddelbart vest for Helsingør ganske fint ud.
På med kobberbassen og så var der ellers gang i hornfiskeriet. Fedt at mærke så meget liv- men det er kun for en kort bemærkning, så mister de hurtigt modet. Efter et par timer havde jeg fået kroget 7 stykker og de måtte lige fotograferes, mens de var friske at se på. Efterfølgende blev det til en enkelt mere.
Så bare tag på kysten- hornet huserer stadig.
|