Min fætter (alias bubber)og jeg trodsede det kraftige blæsevejr søndag og valgte at bruge to nætter på noget karpefiskeri. Vi udvalgte os en plads, som tidligere havde givet godt med fisk samtidig med blæste det en halv pelikan direkte ind i den udsedte bugt.
Henad 6 tiden søndag var vores camp klar så vi var kampklare til en masse runs. Natten forløb ikke helt som vi havde håbet på , men henad 8 tiden næste morgen var der bonus på en af mine stænger. Kort efter tilslaget smuttede fisken og jeg stod med en lang næse.
Samme uheldige situation skete ud på eftermiddagen da samme tackel endnu gang havde lokket en karpe til fadet. Fisken var allerede godt inde i åkanderne da jeg får givet tilslag - men langsomt og sikkert får jeg fisken fri. Bare med den lille ting i mente at min markør også er kludret ind i tacklet. Dette resulterer i at fisken får sin frihed uden at betale regningen (i form af et billede og en tur i vejeslyngen). Godt knotten over endnu en mistet fisk får jeg tacklet om og smidt markøren tilbage i fiskekassen.
Ved 19 tiden om aften er der hug for 3 gang på samme stang - og 3 gang bliver lykkes gang. Fisken kommer i nettet - en fin lille fed skælkarpe på 4,65 kg.
Resten af turen ser vi ikke skyggen af karper så ud på formiddagen tirsdag vælger vi at pakke sammen og tage hjem
|