Team Myrholmen havde valgt denne 2. søndag i advent til at bestandsregulere nogle havørreder med det formål at få den eftertragtede 5+´er, samt et par gode sider til julebordet. Lokationen var ikke endelig besluttet da vi kørte hjemmefra, men det kan afsløres at de sidste 2 års første klubture i rokke-regi er blevet afholdt i regionen. Første sted vi gjorde holdt var optaget og grundet Jans fine fiskeri i foråret på næste plads blev denne forsøgt. Det skulle vise sig at være en ret så god beslutning, hvilket vi hurtigt fik en indikation af. I Jans første kast og mit andet havde vi fisk med ind og undermålere blev genudsat. Kort efter fik Jan endnu et hug og denne føltes væsentlige bedre, efter nogle minutters kamp lå en fin fisk på knapt et par kilo i nettet og dagen var sådan set reddet. Fisken havde et voldsomt sår på bagerste trediedel af kroppen, det lignede ikke de sædvanlige garnmærker, men nærmere et bid, måske fra en sæl eller skarv. Vi fiskede videre og så var det min tur til at flexe, endnu en undermåler måtte genudsættes, men der var fisk på pladsen og vi havde til stadighed sporadiske kontakter. Jan fik endnu en fisk under målet og vi havde nu flyttet os ca. 30 meter fra udgangspunktet. Vi står og fisker lidt tæt mens vi snakker og pludselig ser jeg denne store skygge bag mit blink da jeg får det ind til omkring 2-3 meter fra stangspidsen, sekundet senere mærker jeg et tungt sug i stangen og jeg mister næsten balancen mens jeg brøler SHIIIT!!! ud over vandet. Jan griner højlydt mens jeg kæmper med 70 cm. havørred på 3 meter line. Trods bremsen ikke står specielt hårdt vil fisken ingen steder, men ligger bare og ruller, heldigvis 10-20 cm. under overfladen. Uden at vide helt hvor godt fisken er kroget får jeg den endelig på afstand da den tager et 20-25 meter run i et hug, derude får den lov at bruge lidt kræfter og efter ca. 5 minuters fight med lidt tumlen rundt inde mod land får jeg den endelig i nettet. YES SIR, HVOR ER DET VIGTIGT er det næste der forlader min mund mens jeg langsomt vader ind for at besigtige dyret. Det er klart en ny PR, men da vi ikke har vægt med må vi vente med spænding på den endelige afgørelse til vi er hjemme. Fisken var godt kroget i bagerste gællestav med en 2/0 Owner enkeltkrog på en 32 g. Bornholmerpil i oliven/sort, i øvrigt samme blink der gav mig min hidtige PR på 3,6 kg. i foråret og som vist også står bag Jonas´ PR på 6,7 kg. fra dette forår! Fisken krævede en pause til undertegnede og der blev sms´et rundt for første gang den dag ;o). I gang med fiskeriet igen for det kører stadig, Jan har netop fået en fisk lige over målet og da vi har fisket i 1 1/2 time har vi haft 8 fisk på land. Fiskeriet dør lidt ud hen på eftermiddagen, men Jan får selvfølgelig stadig en fisk i ny og næ. Omkring kl. 15 beslutter vi at stoppe og gør status; 13 fisk på land på 4 timer(Jan 9 og undertegnede 4), af dem er 5 hjemtaget op til 4,55 kg(Jan 3 og undertegnede 2).
Desværre fik ingen af os 5+´eren, men en af os kom meget tættere på på denne super dag på kysten.
K&B Team Myrholmen v/Rokker Jensen
PS: Der er PR-øl til generalforsamlingen ;o)!!!
|