Weekenden den 28.-29. marts havde Rokkerne, for tredje år i træk, henlagt sæsonstarten til Møn. Vejrudsigten var lovende og der var deltagerrekord med 9 mand, opløftede og gejle drog de sydpå for, at flexe megablankfisk i hobetal. Endnu engang var det Peter’s forældres sommerhus, der lagde tag til de pruttende og ræbende Rokkere, der med lumre historier fra den virkelige verden udvidede hinandens horisont, og grænserne for menneskets dårskab og storhed blev endnu engang flyttet i dette selskab.

Nogen valgte at tyvstarte om fredagen, utålmodigheden var mærkbar, og testfiskede nogen af Møn’s kendte pladser, med et enkelt hug som resultat, men ingen fisk over netrammen. Peter indfandt sig i et pivkoldt sommerhus lidt i otte om aftenen, fik det hurtigt varmet op og da den tyvstartende flok indfandt sig, steg temperaturen yderligere hurtigt flere grader. Gensynsglæden var stor, øllerne blev knappet op, promillerne steg, snakken gik og der blev lagt lidt mere brænde i ovnen.

Lørdag morgen, efter lidt for lidt søvn, stolprede de søvndrukne storfangere ud af døren, famlede sig over til bilerne, og begav sig ud mod nye eventyr, hvor spoler, hvinende og rygende, bliver tømt for line og stænger sprænges. Hvor bremsespor fra vadestøvlerne bliver afsat i havbunden og hvor storfisken til sidst, udmattet, glider i nettet, besejret af helten, der med kløgt, snilde og fornuftig disponering af sin styrke, har udmanøvreret havets mester.

Der stod en jævn vind ind fra syd, så de fleste valgte at tage til nordkysten hvor Jan fik et enkelt hug, men ørreden valgte at sige farvel og tak på kanten af nettet. Peter havde, i løbet af vinteren, fundet et mindre rev på sydkysten, og drog alene af sted for at checke potentialet ud. Efter tre kast sad en mindre ørred på krogen, den blev nettet og vejen mod klubmesterskabet 2009 var startet. Boysen og Mikkel indfandt sig efter en telefonsamtale på pladsen, men ingen yderligere fisk var interesseret i metallet, der blev serveret for dem. På vejen tilbage til bilerne dukkede Vinding op og et par pladser mere blev fisket af, uden fisk.

Den stod på grillpølser i sommerhuset kl. 12, og de øvrige skuffede fiskermænd indfandt sig og nedsvælgede denne gudespise, mens morgenens magre fangstresultat blev vendt.

Da maven var slået, blev bilerne atter startet op og kørte mod pladserne. Boysen, Mikkel, Vinding og Peter valgte et spot på sydkysten, mens de øvrige fordelte sig jævnt ud over resten af øen. Peter kunne godt se at hans ene ørred kunne virke som et tilfælde, set i lyset af de øvriges manglende fisk, så for at sætte tingene på plads, så han sig nødsaget til at nappe en mere. Derfor måtte endnu en mindre fisk på 750 gram lade livet. Således med 2 fisk på tabellen, begav han sig hjemad kl. halv fem for at tilberede aftensmaden, mens de, endnu engang, fælt skuffede ex-storfangere indfandt sig løbende.

Aftenens suppe blev behørigt slubret indenbords i stilhed, men da øllerne endnu engang blev knappet op, steg humøret hos deltagerne og historierne drev atter gennem lokalet som en mild og venlig brise på en varm sommerdag.

Forbitret og forpint over lørdagens manglende fangst, henfaldt Jan til at lave telefonfis med dagens storfanger, som over midnat, snorkende var faldet i søvn på sofaen. Majet morsomt! Jan er dum og lugter af tis.

Søndag morgen stod enkelte morgenduelige medlemmer op med solen, mens andre valgte at trække torsk i land i drømmeland. Det var primært strækket nedenfor sommerhuset, der blev testet, men endnu engang trak de bravt kæmpende og bandende Rokkere det korteste strå. Wolff opgav det svulmende håb om en havørred pr, og drog i stedet, sammen med Mikkel, i Noret for at gøre et forsøg på, at flexe sin første brakvandsgedde. Det lykkedes; efter en times indsats stod han med en fin 3 kg’s i hånden, besluttede sig for at nok var nok, hoppede ind i bilen og kørte nordpå, hjem.

Klokken 10 var der morgenmad, sommerhuset blev pakket sammen og derefter valgte de resterende 6 mand, Vinding var også smuttet tidligt hjem, at fiske strækket, hvor Johnny fik sin 3,6 kg’s sidste år, igennem. Vejret var fantastisk, forholdene optimale og Schwalm fangede hurtigt 2 fisk. Den ene havde samme længde som Peter’s største, men Henrik havde åbenbart på forhånd opgivet al håb om at vinde denne afdeling af mesterskabet, så den blev sat ud igen uden at komme på vægten. Strækket gav ikke yderligere afkast, og en yderst mager weekend, rent fangstmæssigt, kunne se sin ende. 4 fisk på land til 9 mand, der gav alt hvad de havde for sagen – det må betegnes som sensationelt dårligt. We’ll be back next year – beware!

Weekendens resultat:

Peter: 41 cm – 660 gram/42 cm - 750 gram: 9 point
Schwalm: 40 cm - ? gram/42 cm - ? gram : 7 point
Boysen : 2 point
Jan : 2 point
Vinding : 2 point
Foged : 2 point
Wolff : 2 point
Jonas : 2 point