Igennem den sidste måneds tid har jeg været lidt rundt på diverse søer. Fiskeriet har ikke været prangende, men det er dog blevet til et par fine gedder i 7-8 kg klassen samt en enkelt sandart lige under de 5.

Denne tidlige efterårsmorgen var Thomas og jeg igen stået op klokken ... om natten for at være klar på søen ved solopgang. Vi havde nogle dage op til turen fået kørt hinanden godt op så vi var sikker på at vi skulle skovle fisk ind – men nej. Så da vi ud på eftermiddagen kunne gøre status med 4 små gedder i båden var vi begge noget slukøret. Det blev heldigvis lidt sjovere. I et desperat forsøg på at få nogen fisk til at hugge begyndte vi at affiske et nyt lovende område. Det gav med det samme respons. Med ét var der hug på hver vores stang. Thomas var først over sin stang og fik givet et solidt modhug – desværre undslap fisken. Der var til gengæld noget mere sug i kæppen da jeg fik sat det første modhug ind. Fisken var tydeligvis kroget og trak, som dem over 5 kg har for vane, mod bunden og blev der. Sikkert men langsomt fik jeg presset fisken tættere mod os og da vi første gang så den vende i overfladen blev vi begge enige om en fisk i 8 kg klassen. Fisken tog et par ture til mod dybet inden Thomas meget sikkert kunne nette krabaten.

Jeg fik efterfølgende hurtigt fjernet forfanget og var stadig i den tro at fisken var i 8 kg klassen. Det var først da jeg løftet gedden fri af vandet at jeg kunne se hvilken super kondi den var i. Dejlig tyk og kompakt fisk. Vi havde begge en god fornemmelse da vi sat 10 kg Salteren på. Vægten gav et tydelig ”klunk”, hvilke indikerede at fjederen var trukket i bund. KANON – endelig en 10'er – fisken som jeg fisket mange år efter og som har givet mig en del hæmorider i en vis legemsdel. Jeg fandt en større vægt frem og vægten stoppede på dejlige 10,6 kg. Fisken fik herefter sin frihed og vi var begge fiskemætte på trods af en lidt dårlig fiskedag – men hvad gør det når der kommer en af de store på land.