Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Igen i år var jeg tilbage ved Ebro flodens bredder. De sidste dage af sommerferien i Spanien blev brugt i godt selskab med engelske Carl, som arbejder som guide på floden.

Desværre var fiskeriet ikke særlig godt(måske pga dagtemperaturer på 37 grader i skyggen og nattemperaturer på 30 grader) så på de 3 dage lykkes det mig kun at lande 5 maller op til 18 kg - desværre ingen karper. Det dårlige fiskeri kulmineret med at jeg den sidste aften efter 10 timers fiskeri uden hug endelig får bid. I splitsekunderne efter modhugget banker karpen i ekspres mod egen bred og inden jeg når at sige fed fight til Carl har jeg mistet krogholdet. Det bliver efterfølgende til lidt krigsdans og par eder blev sendt afsted i nattehimlen i bar ærgrelse.

Da fiskeriet ikke var for godt var der i år virkelig mulighed for at nyde de flotte omgivelser og det fantastiske dyreliv. Men jeg skal snart tilbage og det kan kun gå for langsomt.



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne