Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Rokkerne har, uden held, forsøgt sig på forskellige søer (og brakvand) for at ramme de rigtig store aborre. I år var det så besluttet at prøve Furesø.

Sæson 2014 har set et ufatteligt lavt antal deltagere pr. tur - og endnu en tur med kun 4 deltagere bekræfter dette.

Vejret viste sig fra den pæne side, højtryk og tiltagende vind i løbet af eftermiddagen - ikke noget at klage over der.

I båd nr.1 Jonas og Jan i LF jolle fra Fr. Dal. Båd nr. 2 bestod af Lundqvist, Johnny med sønnike i SU jolle fra Birkerød.
Båd nr. 2 led under begynderfejl og defekt udstyr. De måtte derfor trække woblere det meste af dagen (ingen anker el. ekkolod). De havde et par hug, som efter sigende var gedder, men ingen fisk i båden.
Båd nr. 1 var i topform og Jonas fangede hurtigt en gedde på 2-3kg, men da det var aborre vi gik efter bragte det ikke videre jubel ombord. Flere banker og knolde blev efterfølgende afsøgt, dybt vand og stimer - selv bådebroen ved Farum marina blev testet - men resultatet udeblev.

Turen eneste aborre fik undertegnede på en ophænger fisket i en stime ved Fandens pukkel - en prægtig fisk på 205g. Båd 1 havde yderligere et par hug, men det blev til én fisk!!

Endnu en aborretur som går over i historien som en fiasko.
Point fordelingen:

Jan: 9 point, størst og flest.
Jonas: 2 point
Lundkvist: 2
Johnny: 2

K&B
Jan



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne