Fremmødet til dagens medetur i Birkerød sø var noget tyndbenet. Mikkel og undertegnet (som i øvrigt var de eneste)havde trodset gårdagens eskapader og fundet medegearet frem.
Mikkel (foderkongen) havde medbragt tre store baljer med fuglekugler som han ikke havde fået brugt og holdbarhedsdatoen var overskredet - ja så der skulle fodres.
Men fiskene var rimelig ligeglad med alt vores foder. Der skulle gå hele 3 timer før Mikkel på smukkeste vis fangede turens første fisk - en gråskalle på 10-20 gram. Sikke en start !!
Fiskeriet "toppede" i den sidste time, hvor vi fik lidt hul på bylden. 5 fisk kom op og vende - tre aborre, og 2 mikro skaller.
Så da dagen skulle gøres op havde undertegnet en samlet vægt 460 g og Mikkel omkring de 200 g.
Jeg tror ikke vi vender tilbage til Birkerød sø lige foreløbigt.
|