Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Kampen om klubmesterskabet skydes traditionen i gang med Havørred weekenden, oprindeligt skulle denne have fundet sted på Fyn, da vi på generalforsamlingen gerne ville prøve noget nyt. Da vi en ca. måned før kunne se at opbakningen/tilmeldingen til denne tur var meget begrænset blev turen omlagt til Møns kyster som vi har fisket de sidste 12 år i træk. Lige lidt hjalp det, kun 4 mødte frem i sommerhuset på Råbylille strand fredag aften. Meldingen var at nogen syntes det blæste for meget og det afholdte dem fra at deltage, men en Ø er som bekendt rund. 4 mand Flemming, Kasper, Peter og undertegnede tørnede ud lørdag morgen og vi havde ingen problemer med at finde læ. Diverse klassiske pladser blev besøgt og der var kontakt på alle pladser det var dog småfisk. Særligt turen gennem skoven til Madses klient huskes flot med blomsterdækken på skovbunden . Flemming husker nok også turen til fyret da han måtte retur grundet glemt net på kysten, det giver en dejlig varme i waders . Lørdag resulterede det i 4 havørred, den største til Vinding og 3 til undertegnede, søndag blev vi enige om at tage det tidlige morgen fiskeri og så ellers køre hjem tidligt til familierne, da vi ikke havde fornemmelsen af at fiskeriet ville eksploderer søndag eftermiddag. Flemming hev en enkelt op af suppen søndag og kunne dermed føje yderligere 3 point til resultat listen.

Tur status

Vinding - 1 fisk 56 cm (6s+2d = 8 point)
Mikkel - 3 fisk (4s+1f+2d = 6 point)
Flemming - 1 fisk (3s+2d = 5 point)
Peter (nul fisk - 2 point)



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne