Endnu engang var det tid til vores årlige efterårs geddeweekend. Dette år skulle slaget stå i det midtjyske.
Ugen op til turen fik alle mand fanget agnfisk til turen. Johnny og Wolff valgte som de eneste at droppe agnfiskene og i stedet teste hele Savage Gears sortiment af kunstagn - mon ikke de næste år vender tilbage til agnfiskene :-).
Fredag var Boysen og Mikkel tidlig på færde og var taget til Jylland for at få en ekstra fiskedag. Det viste sig at være en god ide. Boysen fik efter halvanden times tid turens første fisk. En super fisk på 10.85 kg og 112 cm, ny pr så der var "champagne" i hytten fredag aften.
Lørdag morgen var 3 både klar. Fahlgren, undertegnet i båd 1, Boysen og Mikkel i båd 2, og Johnny og Wolff i båd 3. Fahlgren og undertegnet fik hurtig gang i fiskeriet og Boysen var også hurtig på tavlen med en fin fisk på 6 kg. Johnny og Wolff testede 3d "torsken" men uden interesse fra gedderne. Ud på lørdag formiddag havde Fahlgren og jeg haft 3 fisk i båden med en 7 kg på toppen. Eftermiddagen blev en ørkenvandring, så med lidt hjælp fra Jans potente stereoanlæg, 24 dåseøl og en Thom Yorke - Radiohead med "Creep" fik båd 1 en fisk mere i båden - en tyksak på lige under 7 kg.
Da orkanen Ingolf havde passeret det midtjyske natten til søndag var vi på vandet igen søndag morgen. Desværre ramte vi aldrig noget godt fiskeri men Jan og jeg reddet lidt af æren med to mellemfisk i båden.
Det blev desværre ikke noget festfyrværkeri på fiskefronten men som altid utrolig festligt i gode venners lag.
Slutresultat blev
Jonas - 4 fisk op til 7 kg Fahlgren - 2 fisk op til 6.5 kg Boysen - 1 fisk 6 kg Mikkel, Johnny og Wolff trak desværre en nulbon
|