Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Fiske året 2023 blev for Rokkernes vedkommende skudt i gang med en aborretur i Køge Havn/å.
Med hele 2 nye medlemmer i klubben var forventningerne til deltagerantal høje, og hele 6 mand mødte da også op i havnen. De 4 medlemmer + Schwalm kl. 6 som aftalt og prospect Peter, en times tid senere, da han ikke kunne klokken.

Forberedelserne var ganske forskellige – fra nærmest uforberedt med gummidyr (de fleste af os) til Boysen og Schwalm som var bevæbnet med både skaller og levende fjordrejer. De var klar til at uddele en regulær øretæve med de forberedelser forlød det.

Vi startede i mørket kl.6 og efter kun ganske få kast mærkede jeg en lille hug og humøret steg. To kast senere fik jeg en fin lille aborre på 390 gram. Mikkel på broen ved siden af fik også en aborre i samme minut, den var dog lidt mindre.

Team Fjordreje havde også et hug, men efterhånden som lyset kom frem døde det hele ud (hvis man da overhovedet kan sige at der var gang i noget som helst).

Mikkel diskede op med leftover kagemand og Schwalm med morgen bajere – så da Peter syvsover ankom ganske motiveret kl.7:15, var humøret fint. Herefter gik vi hurtig kold, da der ikke sket en skid og temperaturen var til at føle……. De fleste pisse frøs ☹ Især mig, som var troppet op i jeans og løbesko, dumt..

Jonas, Mikkel og Jeg prøvede lidt i selve havnen, dog uden held og Team Fjordreje + Peter var et smut oppe i selve åen. Samtlige forsøg uden nogen spor af fisk.

Jonas lykkedes at finde en tusindebrødre bestand i selve å/havne udløbet og landede i løbet af ganske få minutter 10 aborre, dog ingen med størrelse.

Så status efter 4 timers indsats

Kolde klunker: alle mand

Jan: 8 point (størst)
Jonas: 7 (næst størst + flest)
Mikkel: 5 point
Peter: 2 point
Boysen: 2 point
Schwalm: 2 point



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne