Fiskeklubben Rokkerne
Fangstrapporter

Et af fiskeårets store højdepunkter var tilbage på programmet for 2023. Havørred-weekenden på Møn. En tilbagevenden begivenhed med snart små 20 år på bagen. Succeshistorierne om Fiskeklubben Rokkerne mange bedrifter havde fået 2 garvet "rokkere" tilbage i folden for fiskeåret 2023. Petermaan og Schwalm var vendt hjem og hvilken hjemkomst. Alle fuldgyldige medlemmer blev i gennem hele weekenden serviceret i hovedet og røv af de to hjemvendte "prospects"

I det hele taget havde alle klubbens medlemmer gjort det lidt ekstra særligt med lækker mad og forkælelse. Det nyeste medlem af klubbens bestyrelse (læs: Johnny) tog dog guldmedaljen ved at have lavet "madkasser" med oste, pølse, pesto og friskbagt brød i bedste tapas-stil således alle Rokkere kunne nyde et velfortjent frokost-måltid lørdag.

Fredag aften tjekkede kassereren ind på sommerhuset og fandt herefter tid til lige at teste det nyindkøbte spinnehjul. Ingen fisk dog i dens debut. Fahlgren havde som den eneste, efter 8 nulboner på Møn, fået lokket en fin målsfisk på krogen.

Fredag aften blev der hygget i sommerhuset og de gamle røverhistorier blev (gen)fortalt endnu engang, men sjove det er de.

Lørdag morgen var Johnny og undertegnet på nordsiden af øen fra solopgang. Mikkel forsøgte sig i nærområdet, men begge steder måtte man nøjes med at nyde de smukke omgivelser og det flotte forårsvejr.

Efter morgenmaden, som traditionen tro løb af staben lidt op af formiddag, var alle mand klar på diverse spots på øen.

Mikkel og undertegnet tog ud til klinten og ellers fordelt folk sig rundt på hele øen. Boysen kunne dog melde af en de lokale allerede havde fået et par fisk fra morgenstunden så det gav da lidt optimisme.

Et par timers fiskeri ved klinten gav ingen fisk. Vandet var "mælket" pga de sidste dages østenvind og slukøret var vi på til at give op. Dog fik jeg en pludselig indskydelse om at prøve en tidligere plads da vandet så småt var begyndt at klare op. Mikkel kunne ikke helt overskue situationen og vendte næsen mod bilen. Mens Mikkel travede op op op fik jeg fisket lidt og mindre end 5 min. efter lå den først sølvblanke i nettet. 57 cm og stålblank - et pragteksemplar. Et hurtig opkald til Mikkel, men når man først er gået den lange vej orker man ikke at gå retur. Jeg fortsatte fiskeriet og lidt tid efter var der gevinst igen. En lidt mindre fisk, men stadig en fisk omkring de 50 cm. Herefter døde det ud og jeg valgte at trække stikket.

Vi tog herefter ned på sydsiden af øen og nød Johnny fornemme frokostbuffet. Efter at have nydt de fine retter vendte vi retur til sommerhuset. Tilbage i sommerhuset tikkede en besked fra Boysen ind - Schwalm havde fået sin første fisk på 1 kg penge. Resten af eftermiddagen gik uden yderligere fangster.

Efter et overdådigt aftenmåltid (ja vi går ikke ned på næring på disse ture) var alle fuldgyldige medlemmer klar ved kysten igen. Ja - klubbens to prospect - tog selvfølgelig oprydningen efter aftensmaden og i bedste stil sørgede for at de fuldgyldige medlemmer kunne bruge deres tid på at fiske.

Mikkel slog hurtig til da vi besøgte en af pladserne i nærområdet. En fin blankfisk på 1 kg klappede til den legendariske Gladsaxe wobler. Det blev desværre aftenens eneste havørred. Johnny kunne berette om et par hornfisk, men ellers var der stille.

Søndag sov alle længe. Sommerhuset blev lukket ned. En sidste tur skulle da lige prøves - dog ikke for Fahlgren. Han var "mæt" og sat kursen nordpå (det skulle vise sig at være ganske fornuftigt). Resten af slænget forsøgte sig på øens sydkyst, men "fedtemøg" og hornfisk gjorde fiskeriet bøvlet så da klokken var passeret frokosttid valgte størsteparten af flokken at tage hjem. Boysen forsøgte sig til ud på eftermiddagen, men fik ikke overlistede en af de sølvblanke.

Status blev 4 sølle fisk - tæt på at være den fangstfattigste havørred weekend til dato. Men hyggen var til gengæld på sit højdepunkt - dejligt at have Schwalm og Peter tilbage i Rokkefolden.



Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne