Efterårs weekendturen var i år henlagt til Sverige og gedderne erstattet med sandart men ellers samme koncept som altid. To båd teams kom afsted, Boysen/Mikkel, samt Fahlgren/Johnny – Peter var ellers planlagt i kajakken, men måtte melde fra en uges tid før afgang. Begge teams drog afsted torsdag morgen, selv om dysten først officielt startede lørdag.
Boysen/Mikkel var besluttet på at trolling var vejen frem, men det skulle vise sig at være besværligt, for fiskene huggede ikke. Det blev i løbet af de 3 dage vi fiskede kun til 2 små sandarter og en respektabel gedde på 101cm og 5kg.
Anderledes gik det i Fahlgren/Johnny jollen, som fiskede vertikalt med live sccope. Det blev til ca.20 sandarter, her i blandt en ny klub rekord på 3,98kg til Fahlgren.
Det var planen hjemmefra at vi skulle spise det vi fangede, så vi smovsede os i sandart 2 aftener og en aften dejlig steg.
Begge teams kørte hjem søndag formiddag uden af fiske.
Stillingen blev således: Fahlgren 10 point (størst, flest og klubrekord) Johnny 6 point Mikkel 5 point Boysen 2 point
|