Fiskeklubben Rokkerne
Geddetur på Buresø

Med stadig positive minder om sidste uges jyllands tur, drog jeg afsted tidlig torsdag morgen i håb om at fange nogle af Buresø "store banditer" (gedder).

Desværre startede turen en smule skidt, idet jeg havde glemt samtlige sild (agnfisk) hjemme i fryseren. Der var ikke andet at gøre end at forsøge sig på bedste medefisker facon og få fanget nogle skaller/aborre. Men det skulle vise sig at være en uoverkommelig prøve. Jeg sejlede rundt i hver en afkrog af søen i håb om at finde fiskene. Men forgæves !

Slukøret fandt jeg et par Zalt woblere frem af grejæsken og begyndte at spinnefiske i håb at dette ville udløse hug. Jeg startede udfra Mørdrupgård banken og forsat mod bankerne nordpå - uden held desværre.

Jeg prøvede dernæst den "lille bugt", og i et nano sekund virkede det som om jeg havde fanget Buresø´s svar på Loch Ness uhyret. Men som så ofte før viste sig at være to halvrådne buske fra søens bund.

Så endnu engang nul-bon i ROKKERNES REGI (aldrig sket før !!!)

Jonas

P.S Husk at gedder er fredet i april måned.


Tilbage

Fiskeklubben Rokkerne