Søndag d. 7 april drog Vinding, Wolff, Boysen og undertegnede syd på mod Køge - målet var Tryggevælde å, hvor vi ville forsøge, at fange nogle af åens store brakvandsaborrer. Vi måtte selvfølgelig forbi Buresø og vække Boysen, som var kommet til at sove over sig. Det var en søvndrukken - og især fordrukken - Boysen vi fik liv i, så vores tidsplan blev en smule forskubbet.

Hen ad formiddagen nåede vi Tryggen. Det første syn, der mødte os var, at udmundingen af åen var godt besat af mennesker, så vi var tvunget til at finde pladser længere op af åen. Vi kørte 1-2 kilometer længere og valgte at stoppe ved "engen" en anden populær og efter sigende givende plads.

Vi udvalgte os hurtig nogen pladser. Jeg havde selv taget geddekæppen med, hvor en død sild skulle udgøre agnen til en sulten gedde. Denne blev hurtig rigget til og flådstang med orm gjort klart i håb om, at det kunne friste nogen af de træge aborrer. Min gode kollega Mads havde besøgt åen ugen forinden, og han kunne berette at der ikke blev fanget mange aborrer i øjeblikket. Men på hans anbefaling forsøgte vi os med flådfiskeri og orm langs bunden.

De første par timer gik og fiskeriet var mildt sagt sløjt. Hverken os eller de andre som stod på dette stykke fangede noget. Wolff og jeg selv valgte at rigge stænger til med små spinnere i håb om dette kun udløse hug. Vi gik lidt op langs åen og affiskede grundigt store områder uden af dette gav det store resultat. Op ad åen støtte vi mødte på en af de lokale kontrollanter, og han fortalte at fiskeriet efter aborrerne var utrolig svingende. Det ene dag kunne man opleve, at fiskeriet var nemt og ligetil og næste dag kunne de nærmest være umulige, at provokere til hugge. Men han anbefalede os at fiske langs bunden med enten spinnere, eller som han selv foretrak flådfiskeri med orm.

Efter at have snakket med Jakob gik jeg lidt og overvejede, hvilken teknik man skulle lægge for dagen. Vinding og Wolff var gået i gang med lidt fluefiskeri bare få noget afveksling i fiskeri. Jeg selv satte en gammel hvid reflex spinner på og gik lidt op af åen for at give dette en chance.

Efter få minutters fiskeri med den gamle klassiker sker det. Et solidt hug, med et promte modhug til følge. Fisken havde nappet spinneren og i det første pres på fisken får jeg den til overfladen, hvor jeg kan se det er en lang slang fisk med hvid bug. Mit første indtryk er, at det er en gedde, der har nappet godbidden. Men efter 5 minutters fight og fisken stadig ikke har vist trætheds tegn var troen på at det var ørred, der havde taget agnen større. De tre andre opdager at jeg har flexet klinge og skynder sig straks derhen for at følge fighten. Fisken kæmper sindssygt og forsøger hele tiden af søge beskyttelse i vandplanterne langs brænken. Jeg forsøger på bedste vis hele tiden af hold stram line til fisken for at undgå at miste krogholdet, idet krogen på spinneren i forvejen var meget rusten og slidt.

Men efter ca. 15 min. fight, kan vi alle 4 betragte en flot eksemplar af sølvblank havørred, da Vinding ofrer sig (hvilket kostede en "sok", men jeg takker mange gange Vinding for den heroiske indsats) og går i vandet og kaner fisken.

Vi skynder os at veje fisken - 4,6 kg - et flot eksemplar ! Efter at fået taget nogle billeder af fisken genudsætter jeg den, så den kan vende tilbage til sit rette element.

Resten af dagen var uden yderligere aktivitet, så ved 4-tiden beslutter vi os at drage hjemad. Så endnu engang lykkedes det på en "Rokketur" ikke at fange noget, der tæller i vores interne klubmesterskab. Men dette fænomen er jo hændt før, men hvad gør det, jeg fik en personlig havørred rekord, som vil blive husket på "lystavlen" et godt stykke tid ud i fremtiden.

N.B
Det må påpeges at den fangede havørred ikke var kroget på "lovlig" vis da spinneren sad på ydersiden af undermunden da vi fik landet fisken. Så hvis denne skulle anmeldes til en evt. konkurrence ville denne fangst ikke være gyldig. Disse kolde facts kan dog ikke tage glæden fra én over at fange sådan et pragteksemplar af en havørred.

Flexede klinger
Jonas