Endnu beruset af sidste weekends eventyr ved Kongsøre var der ingen tvivl da jeg vågnede - jeg skal fiske havørreder i dag!
Jeg havde godt nok bestilt båd på Buresø, men jeg manglede ligesom lysten til gedder :-)
Bekymringer omkring hvordan jeg skulle lande en stor gedde ene mand, uden net og fra båd, var heller ikke just den store motivationsfaktor.
"Det meste af ugen" er blevet brugt i jubii.dk´s kortsektion på udkig efter fede pladser.
Eftersom vejrudsigten lød på svag-jævn vind fra SØ og spredte solstråler, valgte jeg at prøve Hammer-krog lidt nord for Vellerup vig. Ud fra kortet (hvor der også er dybdekurver), kunne jeg fiske varieret på op til 4 meter vand.
Jeg satte min lid til, at sol og vind kombineret ville varme vandet i vigen op, og derved gøre ørrederne aktive.
Jeg havde hjemmefra planlagt, at vadefiske hele stykket ned til Vellerup vig (ca. 1 km). 4 meter kurven går flere steder ret tæt på land, så det ville være dejlig varieret fiskeri.
Da jeg ankom til vigen, kunne jeg straks tælle mindst 10 andre fiskere på stykket. Heldigvis var der ingen på "min" side af vigen, hvilket ganske givet skyldtes, at der er en stor parkeringsplads på modsatte side. Optimismen steg et par grader - pladsen kunne ikke være helt tosset - så mange lystfiskere kan da ikke tage fejl :-)
Der var en lækker afvekslende bund på pladsen, og det blev ret hurtigt dybt - en plads der sagtens kan fiskes uden waders. Jeg lagde ud med samme lille brune sølvpil som gav fisk sidste søndag, men uden det store held. Da vinden var rimelig frisk, var min kaste længde væsentlig forringet, og jeg inden længe at skifte til en tungere udgave. Jeg fik selskab af en anden fisker, som havde været ved Tempelkrogen. Han kunne berette, at omkring 20 fiskere ikke havde fået noget som helst!
Efter halvanden times resultatløst fiskeri med diverse agn, kunne jeg godt fornemme hvor det bar hen ad, og jeg tog en drastisk beslutning - Nordkysten.
Morten og Vinding var allerede deroppe, og jeg planlagde at besøge dem. En temmelig lang historie om min manglende stedsans kan kortes ned til, at jeg aldrig fandt dem :-)
Jeg endte i Liseleje, og valgte i modsætning til sidste gang, at prøve på vestsiden at "molen" langs de store stensætninger.
Også denne gang lagde jeg ud med den brune sølvpil og fulgte op med et grønligt Hansen blink. Da fingrene på et tidspunkt var ved at være følelsesløse, måtte jeg resignere - Jeg var færdig!
Desværre kom solen aldrig rigtig frem, og det må være en af forklaringerne på den manglende succes. Det er trods alt en del lystfiskere der ikke fangede noget.
Nu glæder jeg mig til at høre om Morten og Vinding fik noget :-)
Gnæk og bræk Boysen
|