Fiskeklubben Rokkerne
Medeturen 2002

Endelig var tiden kommet, hvor årets medetur stod for skud. Turen som jeg personligt havde glædet mig mest til pga. den store glæde ved flådfiskeriets mange facetter. Svanesøen var målet - desværre var der ikke den store tilmeldning til arrangementet blandt Rokkernes medlemmer, så derfor havde jeg tilladt mig at invitere Camilla (kæresten) med.

Vi mødtes ved 5 tiden ved søbredden. Fremmødte var undertegnede, kæresten samt Thomas og formanden. Der blev hurtigt udvalgt nogle pladser og fodret op.

Hjemmefra havde jeg rigget Camillas stang til så den var klar, hvilke hun desværre hurtig udnyttede. Mens jeg stod og gjorde min egen flådstang klar, havde Camilla allerede kroget den første pæne brasen, som viste sig at veje 1610 gram.

Jeg fik hurtig gjort klar og forsøgte på bedste vis at forsvare min titel som klubbens medefisker. Det blev hurtig til en del pæne gråskaller, men desværre var brasener svære at få til at hugge. Da fiskeriet ved syvtiden stagnerede en smule, benyttede jeg lejligheden til at tage rundtur rundt om søen for at chekke til de to andre. Boysen og Thomas havde ikke haft den store aktivitet. Dog havde Thomas fået en 2 kg gedde til at nappe på dåsemajsen - desværre fik han den ikke på land. Boysen havde fangede en del småskaller og enkelt hybrid mellem en karpe og skalle var det da også blevet til.

Jeg sneg tilbage til pladsen, hvor Camilla meget oprørt kunne berette at hun havde slået sin første skalle ihjel. Det vidste sig at hun ikke kunne afkroge fisken og derfor troede at fisken døde pga. krogen i munden. Da jeg fik fiskenpå land var den spræl-levende så den blev afkroget og lagt keep sacken sammen med de andre fisk.

En smule irriteret over at Camilla havde brugt håndklædet til at holde på fiskene når hun afkrogede dem, fodrede jeg på ny op på pladsen i håb af få nogle større fisk ind på foderpladsen. Efter en del skaller fik jeg endelig kroget en pæn brasen - vægten viste 1660 gram. Fisken blev sacket og flåd´et blev hurtig sendt ud i samme retning. 10 minutter senere var der et eller andet der viste interesse for majsen boosted med flødebanan. Et solidt modhug og en hårdt kæmpende ål viste sig i overfladen. Efter lidt landings problemer fik vi den flotte fisk på land (vægt 530 gram).

Desværre skete der ikke rigtig mere - Camilla fangede til slut endnu en brasen på lige over et kilo. Vi mødtes ved 21 tiden for at chekke hinandens fangster. Grejet blev pakket sammen og vi fik taget nogle billederne af fiskene. Camilla var til alt held ikke med i vores interne klubmesterskab så jeg kunne glad pakke sammen og konstatere at jeg havde fanget den største samlede vægt.

Flexede klinger Jonas

P.s Håber at se lidt flere medlemmer på de kommende Rokkerture


Tilbage

Fiskeklubben Rokkerne