Søndag den 10. november var jeg et smut på kysten sammen min fiske- & flyvekammesjuk - Jens Binderup.
Vi mødtes på parkeringspladsen ved Drøsselbjerg kl. 7 og blev glædeligt overrasket over ikke at kunne se andre lystfiskere. Fulde af forventning traskede vi ned til den absolutte topfiskeplads ved Drøsselbjerg.
Der gik ikke mange minutter før mine fingre var følelsesløse, temperaturen lå omkring frysepunktet. Der gik til gengæld heller ikke mange minutter før jeg havde fast fisk! Hvilken fighter, den snuppede 2-3 gode udløb (de bedste i år) og gik i luften et par gange, men op kom den! En Steelhead på 1,8kg, en af dem fra dambruget ved Musholmene.
Alt i mens jeg fightede min ørred landede Jens en undermåler. Kanon start, mindre end en time på kysten og 2 fisk på land, nu var det kaffetid. Vi gik lidt op af kysten for at prøve et andet rev, og efter ganske få kast landede jeg også en undermåler der. Da fiskeriet døde ud ved Drøsselbjerg kørte vi til Reersø. Fiskeriet her var også komplet dødt, vi så eller mærkede intet!
Da der så kom en flok marsvin forbi (ca. 10-12 stk.) besluttede vi os for at snuppe aftenfiskeriet ved Drøsselbjerg. Inden vi forlod Reersø fortalte en gut os, at der den 30-10 var sluppet 16 ton ørreder ud fra dambruget ved Musholmene, hvilket der ofte gør når det er stormvejr.
Tilbage ved Drøsselbjerg men der stadig dødt, kl.17 pakkede vi sammen og kørte hjem.
Knæk og bræk Jan Fahlgren
|