En lille beretning fra dagens tur.
Anders Hein og jeg trodsede det kedelige vejr og tog ud til Guldbjerg mose, for at se om der var lidt liv i skallerne endnu.
Vi fangede desværre ikke en eneste skalle til vores gedde fiskeri og efter halvanden time tog vi videre uden den eneste skalle - Vores jagt på skaller måtte blive et andet sted.
Vi besluttede os for at tage en tur ud til Fiskebæk, hvor der plejer at være lidt liv i de kolde måneder, og ganske rigtigt stod skallerne side om side med aborrene under broen.
Det tog derfor ikke lang tid før vi havde skaller nok til en gang gedde fiskeri med levende agn.
Vi tog ned til mergelgraven i Kirke-Værløse. Efter en halv times tid sagde Anders, at søen var død og vi kunne godt tage hjem igen, men lige i det han siger hjem, ryger hans flåd under.
Efter en kort fight lander han en flot november gedde på 2,1 kg - herligt endelig en gedde på land!
Anders fik lidt mere selvtilid, men efter yderligere to timers fiskeri måtte vi stoppe fiskeriet og tage hjem, da det vat blevet for mørkt til at se flådene.
Fiskehilsner til alle
Thomas Wolff
|