Fiskeklubben Rokkerne
 

 01-03-2007 : skrevet af Michael Boysen

Fin steelhead under skallefiskeri

Den seneste tid er gået med intensivt fiskeri efter agnfisk til den forestående geddeweekend.

Jeg har været afsted 4 gange og der er stadig meget få velegnede skaller i tønden.
Idag prøvede jeg så endnu et nyt sted i jagten på det ultimative skallespot (eller måske bare et sted med skaller). Valget faldt på en å i "baghaven", hvor jeg endnu aldrig har prøvet lykken.

Til min store glæde fandt jeg en stime pæne skaller, og inden længe plaskede det lystigt i tønden.
Undervejs fangede jeg desuden en ny pr steelhead på 2.5 kg., som leverede en super fight på den lette feederstang - mod slutningen fik jeg tilmed en hidsig grønlænder omkring 35 cm.

Fin dag som reddede lidt af det gode humør!



Steelhead 2.5 kg




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne