26-04-2007 : skrevet af Michael Boysen Præsidenten tager flugten.... Gennem den lange våde vinter havde jeg glædet mig til årets første klubtur. Da det omsider blev fredag d. 20-04, gik det med lynets hast hjem fra arbejde. Der blev pakket og spist, og ved 19.30 tiden sad jeg i bilen på vej mod Peters forældres sommerhus.
Jeg havde ikke så meget benzin i tanken, så jeg lagde vejen forbi dk-tanken i Næstved. Jeg tankede ca. 20 liter til ågerpris, og gik ind for at betale... Butikken har et stort udvalg af fiskegrej, så pludselig stod jeg ved kassen og betalte for en lang række blink og nogle Owner-kroge. Hvad jeg imidlertid glemte, var at oplyse, at jeg også havde tanket benzin...
Tirsdag morgen fik jeg så nedenstående billede og brev med posten - behøver jeg at sige, at det var med noget røde ører, at jeg ringede og undskyldte.... :-)
|