Fiskeklubben Rokkerne
 

 13-01-2008 : skrevet af Michael Boysen

Aborresjov og stiv kuling

Havde forleden fyldt agntønden med en masse skaller/brasener som var lige i underkanten til aborrefiskeri, men da jeg fik muligheden søndag eftermiddag, smuttede jeg alligevel ud efter nogle stribede røvere.

Jeg fiskede skallerne på et ganske almindeligt paternostertakel uden pynt eller lign.
Den første time fangede jeg kun en enkelt aborre omkring 500 gr, så der måtte ske noget. Jeg monterede en lille rød perle på forfanget, og det var lige hvad der skulle til.
De næste par timer frem mod solnedgang, var der uafbrudt action og jeg skovlede aborrer ind. Desværre ingen med nævneværdig størrelse, og den største kneb sig kun lige over de 500 gr.

En ganske sjov tur (dog noget kold med 10 m/s lige i masken), som bliver gentaget næste weekend sammen med Schwalm.



Michael Boysen - aborre 520 gr




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne