Fiskeklubben Rokkerne
 

 20-07-2008 : skrevet af Michael Boysen

En våd aften....

På trods af dystre meldinger fra Voldborg sneg jeg mig lørdag afsted mod det lokale karpevand.

Jeg ankom midt i en mega skylle, og allerede inden jeg fik pakket ud, var jeg godt våd og bandede vist også en smule.
Snaden og Stampe fra Bajertørst havde annonceret, at de ville kigge forbi til en snak over nogle stifter, og kort efter min ankomst dukkede de op.

Jeg fik efter lidt problemer lagt det først tackel ud med et par tigernuts, og var snart klar med næste stang. Jeg var tæt på at komme i karambolage med nogle træer, og forudsagde inden mit kast, at det ville gå galt. Der blev trukket godt igennem i kastet, og lige så snart blyet fløj derudaf, begyndte bidmelderen at skrige. Først troede jeg at jeg havde fået fat i den anden line i kastet, men efter et par sekunder fattede jeg at der var bid.

Fast tilslag og fin flex!
Karpen gik direkte efter nogle nærliggende siv, og jeg måtte presse den maximalt for at redde situationen - det lykkedes! I mellemtiden havde Snaden fået samlet mit net, og uden de store sværdslag lå karpen kort efter i nettet. En rigtig fin fisk som efter en tur i slyngen blev vejet til 4.5 kg.

De sidste stænger blev lagt ud mens regnet væltede ned. Herefter blev der skålet i Kuemmerling og knappet stifter op, i anledning af at fisken ville have været ny Bajertørst rekord.

Det fine selskab brød op ved 2 tiden, og jeg gik noget klatøjet til køjs.

Om morgenen fik jeg en suder omkring 1,5 kg, men turen bød ikke på flere karper.



Fin karpe til presi




Tilbage
  Fiskeklubben Rokkerne