18-05-2010 : skrevet af Michael Boysen Fuld fryser - ædru præsident Var mandag aften endnu en gang på kysten efter sølv - denne gang med Jonas som makker.
Vi lagde ud omkring kl. 19. Vandet var næsten blik og sprit klart. Ikke lige hvad vi havde håbet, men fiskes skulle der.
Den første times tid skete der ikke alverden, bortset fra et enkelt næb til Jonas, og vi måtte nyde den medbragte pils, før der kom gang i sagerne.
Først fik Jonas en mindre fisk på 0.950 kg, og havde kort efter en følger som ikke huggede. Ikke længe efter var det min tur til flex, og efter en fight på det jævne røg en fin ørred i nettet. Lidt tynd på dunken, men trods alt 1.825 kg.
Vi så yderligere et par fisk, men ingen af dem ville hugge, så omkring kl. 22.45 forlod to tilfredse fiskere pladsen.
Hug og hygge Boysen
|