11-09-2011 : skrevet af Mads Hansen Karpekonkurrence i Tivoli I anledning af Tivolis fiskefestival, var jeg en af de heldige som fik mulighed for, at deltage i fiskekonkurrencen i Tivolisøen. 25 fiskere mødte op lørdag middag til konkurrencen og fordelte sig hurtig omkring søen efter lidt instrukser.
Da Rådhusuret bimlede kl. 12, blev konkurrencen skudt i gang. De fleste karper blev fanget i første kast. Jeg fik selv en fin mindre spejlkarpe på 5 kg, som gav en god fight. Super sjovt, at fange karperne på overfladefisket brød.
Efter de første par minutter, med fuld aktivitet, var det som om, at karperne havde lugtet lunten og resten af konkurrencen forløb uden den store action.
Da konkurrencen sluttede en time efter var det tid til, at gøre status. Der blev fanget omkring 25 karper, med den største på 5,5 kg. Jeg røg desværre netop udenfor præmierækken.
De helt store fisk udeblev, men spørgsmålet er hvor mange af dem der er i søen.
Alt i alt en fin tur i Tivoli :-)
|