15-10-2011 : skrevet af Mikkel Christiansen Fint sandkage fiskeri Vi mødtes kl. 930 i Måløv hvor grejet blev omlæsset i FFF (Fahlgren’s Fede Folkevogn) det er nu en sprit ny 1 uge gammel hvid Audi Quattro med lidt over 200 heste så det gik i en fin fart mod fiskevandet. Undervognen er sænket så den lå rigtig godt på vejen, men da vi ankom til søen var der lige et par forhindringer, der skete dog heldigvis ikke noget med vognen. Desværre var der lidt bøvl med bookingen, men det blev løst da vi stødte på en af medlemmerne fra bestyrelsen fra det pågældende vand. Han var meget flink og delte ud af sin viden om fiskeriet og det skulle senere vise sig at han viste os et af de helt gode spots. Fiskeriet startede fint jeg fik en aborre på 800 gram på jig, og efterfølgende fik jeg flere aborre dog ikke i samme størrelse. Fahlgren prøvede flere forskellige farver men fandt ikke den rette kombination. Mit fiskeri slutte pludselig da en 1 kg gedde valgte at lege med og helt inde ved bådsiden løb den med tacklet. Desværre havde jeg kun en type af denne jig med så der skulle prøves nogle nye, det gav også nogle enkelte fisk rundt omkring i søen. Vi faldt nu i snak med ham fra bestyrelsen og vi overtog hans spot da han skulle hjem ad. Her kom Fahlgren i gang da han havde fundet den rette jig, det blev til 5 sandart og dagens største gedde samt nogle aborre. Jeg fik en enkelt sandart og x antal aborre samt 4-5 gedder. En super tur til et vand hvor man ikke har været før + vejret var helt fantastisk.
Knæk og bræk vi ses på Esrum, resten af billederne kan ses på Rokkernes FB http://www.facebook.com/group.php?gid=109345602461873
PS. Jeg syntes vi bør have en pokal ”rokker battet”, som bør være en praktisk ”pokal” dvs. et rigtig flot og elegant bat (læs priest). Jeg vil gerne indstille Fahlgren som kandidat til denne hæder, for at imødekomme at der IKKE bliver slået hul i bunden af båden når nak&æd konceptet er i fokus :-). Derudover bør der være en lille vedhæng med reminder om at selv aborre har et mindste mål.
|