06-11-2011 : skrevet af Jan Fahlgren Aborre PR. - 2 gange Efter gedde weekenden måtte jeg bare af sted igen – det er jo højsæson på søerne, så fiskene måtte være derude et sted.
Tidligt op søndag morgen og af sted mod søen, desværre var de fleste af gedde skallerne i hyttefadet døde, nedtur, men 5-6 gode var der da, samt 10-15 små.
Gedderne var klar og meget morgen friske, så efter 1 times fiskeri var alle de store skaller væk. Jeg besluttede derfor at sejle ud og prøve lidt aborre fiskeri på en plads som tidligere har givet godt med fisk.
Det skulle vise sig at være klogt, for aborrerne var i hopla. Jeg fik en del flotte fisk omkring kiloet, samt 2 rigtig gode på 1,4 og 1,5kg. Den første på 1,4kg var ny PR. men den slog jeg så en halv time senere med 1,5kg – hvor ofte sker det lige..!
Fiskeriet var en blanding af jig fiskeri samt bundfiskede agnskaller – alle metoder var effektive. Det hele stoppede dog lige så hurtigt som det startede.
Ny Aborre PR. på 1,5kg - lækkert.
K&B Jan
|