13-11-2011 : skrevet af Michael Boysen Havblik, pinde og Blålys Var idag en tur på vandet med formanden for fkbt.dk
Destinationen var formandens hjemmebane, hvorfra jeg gennem årene har hørt utallige røverhistorier, så det var med sommerfugle i maven, at jeg kl. lidt over 8 søsatte den første skalle til lyden af en Blålys, som blev knappet op i den anden ende af båden.
Skallerne var ikke noget at råbe hurra for, men når man kun kan skaffe dem i str. stor aborreagn, har man jo ikke rigtig andet valg.
Fiskeriet gik trægt til at starte med, men det lykkedes mig trods alt at bumme et hug...
Efter et par timer fandt vi et område, hvor det "væltede" med pindegedder, og ret hurtigt havde vi de første 6 i båden. Vi prøvede herefter at afsøge nye områder efter lidt større fisk - uden held, så et par timer før mørkets frembrud vendte vi tilbage til pindeland.
Dagens sluttede med 7 gedder til mig og 3 til formanden.
Hug og hygge Boysen
|